“Nu skal vi afsted” forklarede jeg min morgendovne familie. “Åhhhh… SKAL vi” jamrede min datter. “Ja.. Jeg vil have, at min opvakte datter også får noget kulturel og historisk indsigt, ud over hvad skolen kan tilbyde.” forklarede jeg så pædagogisk, at jeg selv kunne mærke, at ingen 11 årig i verden ville finde det interessant.

“Åhhhhh…. men altså…. åhhhhh” sukkede den 11-årige – og lød mildest talt som om hun bestemt ikke havde tænkt sig at lade NOGETSOMHELST sidde fast i ren protest over at blive tvunget til at have en oplevelse med familien.

Turen gik til National museet. Mit nytårsfortsæt var blandt andet, at min nu 11 årige datter efterhånden skulle vises byen, så hun har en forståelse af, hvad der venter af tilbud på hende, efterhånden som hun bliver ældre. Ikke fordi det ene sted skal fremhæves frem for det andet, men hun skal kende forskellen mellem Statens Museum for Kunst, National museet og Glyptoteket.. således at hun senere kan vælge og måske selv udforske… for der er nok af udforskning af tage fat på.

“Se” forklarede jeg på vej ind mod byen. “Der er voldene…” “og det var fæstningsværket mod fjenden for København i Absolons tid” gabte min datter videre på min historie. “Mor, jeg VED det godt.. jeg VED det. Du har fortalt det 1000 gange!!”.

Vel ankommet til museet sammen med far – der nu ikke mener disse udflugter er helt så nødvendige som moren .. men som på den anden side gerne bakker op og Jonathan, der havde arvet sin søster manglende lyst til at gå på jagt mellem gamle guldmønter og kobberfade fra det 1500 århundere, gik vi ombord i herlighederne.

Vi var så heldige, at vi mødte en kustode, lige da vi kom ind af døren. Vi var bestemt ikke de eneste, der havde fået denne opvakte ide på sådan en søvnig søndag. “Hvis I skal på børnenes museum, så vent til sidst – for ellers vil ungerne ikke med videre” forklarede hun. Vi havde faktisk ikke tænkt os ret meget andet end børnenes museum, men pludselig stod denne meget lidenskabelige kustode og forklarede om Thygo Brahes hest med rustning, om narren, som en 11-årig ville elske af finde.. og om Absolons hemmeligheder, besluttede vi os hurtigt for at udvide turen til en tur rundt i de udstillinger, der kunne have interesse.. først “Absolons hemmeligheder”.. Denne var dog lidt kedelig – særlig i betragtning af, at min datter ikke SÅ Absolons Hemmeligheder – og derfor ligesom manglede forståelse for, hvorfor udstillingen var bygget op, som den var. Vi gik hurtigt videre til Thygo Brahe.

Og så var det, at min negative, irritrede 11 årig skiftede humør helt og aldeles. Vi blev modtaget af en film på hver side, hvor mennesker kom og inklinedede for os, som det var kutyme til baller på året 1560-1570 stykker.

Foran os lå en nar, og forklarede, at han var Thygo Brahes nar. Og når man stillede sig under hans “hat” kunne man høre en historie. Nu gik den vilde jagt på disse “hatte” – og hver gang man stillede sig under en, fik man en fortælling. Min datter fandt derved ud af, at Thygo Brahe fik øen Hven af kongen, som tilgengæld forlangte at Thygo Brahe læste stjernerne for ham – for at hjælpe ham med at tage de korrekte beslutninger for landet. Hun lærte, hvordan bønderne på Hven ikke syntes udpræget om denne ide, da de nu pludselig skulle afleverer noget af deres overskud til en lensgreve i form af Thygo Brahe.

Hun fandt ud af, at i Thygo Brahes kælder kunne man finde alle de ting, han brugte til sin alkymisme. At han prøvede at lave medicin med metaller i, frem for det munkene lavede af planter. Og et sted fik hun udpeget den stjerne Thygo Brahe selv opdagede Stella Nova.. I dansehallen fik hun historien, om elgen, der pludselig- ved et uheld – dukkede op til et hofbal – og som blev drukket sanseløs beruset i øl, hvorefter den skvattede om på dansegulvet.

Og pludselig var humøret et HELT andet. Efter en hurtig optankning i form af en cola, arbejdede vi os videre ind i børnenes museum – hvorefter tiden stod stille for de to unger.

Til at starte med gik de ombord som matroser på et skib, der skulle på verdensomsejling. Jonathan forsvandt fuldkommen i en leg med ham selv og min datter.. og hvor legen var noget med at lave mad, sove, lave mad og sove. Min datter var mere vild med skolestuen fra mormors tid. Hun grinede af tavlerne og kridtet og kiggede grundigt i pulten.

Længere inde fik de leget i et vikingeskib og fik mærket på både rustninger, rævehaler og sælskind. Og “Habbas bedstefars” forretning direkte importeret fra Pakistand blev også beboet og afprøvet i alle ender og kanter.

Det endte med at være mig, der hev ungerne ud. “NU vil jeg HJEM” .. efter at have set på ungerne lege i et par timer. En beslutning begge unger mente var DYBT urimelig.

Turen hjem bød på en fortælling om min datters oldefar og oldemor.. min farmor og farfar. Om hvordan deres liv havde formet sig – som et resultat af deres forældre .. og dog med tidens indvirkning og deres egne personligheder blandet ind i det. Historien passer fint med skibet på børnenes museum, for min farfar rejste jorden rundt som matros på et stort skib – før han stak af, da de kom til Winnapeg i Canada.. og først da mødte han min farmor. Og pludselig var dagen rundet af.. Pludselig gav dagen mening – for nu havde det, vi havde set, en sammenhæng med en del af historien, der er vores… i form af vores oldeforældre – og tipoldeforældre.

“Er vi allerede hjemme” udbrød min datter, da vi drejede ind på parkeringspladsen. For på vejen havde hun fundet ud af, at der er en naturlig forklaring på, at hun gerne vil være forfatter – og at ikke mindre end 5 generationer, vil være pavestolte, såfremt det nogensinde skulle lykkedes hende at blive udgivet – for der er 3 kvinder (tipoldemor, oldemor og mor) og een mand (morfar) der alle har haft samme fortællegen – men hvor hvem historien ikke nødvendigvis har gjort det muligt for dem, at leve af deres skriverier.

Sådan en søndag skal vi snart have igen.

 

 

/ Hjemme hos os

One Comment

  1. Du har jo en helt fabelagtig fortællerevne, Pernille. Det har jeg vist sagt før. Jeg har ikke hørt nok om Thygo Brahe, ej hellere oldefars rejse til Canada.
    Min oldefar gjorde noglelund det sammen – smulede sej ombord et skib i Glasgow og endte i Sydafrika 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *