Tiden er ved at være oppe over. Der er ingen vej tilbage – imorgen er det juleaften.

Den, der nyder træet mest hos os, er vores kat. Hun elsker at jagte papkugler og rive trommer ned. Juletræ og jagtinstinkt er tilsyneladende noget, der går hånd i hånd.

Vi holder jul hjemme. Det er praktisk med to børn, der må give efter i løbet af aftnen. At de kan gå i “privaten” er hensigtsmæssig og rart. Desuden er det rart, at kunne inviterer, hvem det nu passer – og så kan folk komme eller lade være. Vi har haft utallige dejlige jul hjemme efterhånden. I år bliver vi ti mennesker. Vores familie på 4, farmor, mormor, en kusine, en “sted”kusine, en farbror og en tante. Vi glæder os rigtig meget.

Det er første gang, vi skal holde jule med tanten og stedkusinen. Og vi glæder os meget. Jeg spekulerer meget over, hvordan jeg kan få dem til at føle sig mest muligt velkomne.. men det er svært.

For jeg kan selv huske min egen første jul – væk fra min mors flæskesteg. Da vi kom til desserten – ris a la mandel, kunne jeg ikke mere. Der måtte jeg græde mine modige tårer. Ikke fordi jeg savnede min mor og min øvrige familie (mon ikke det også lå i underbevidstheden?), men fordi ris a la mandelen kom fra en “pølse” fra Irma.. Og enhver ved vel, at risalamandel.. det SKAL være hjemmelavet. Det er faktisk ikke engang godt nok: Det skal være min MORS hjemmelavede.

Vi talte med vores gæster – tanten og farbroren – så sent som igår. De tager kartofter med – og ville lige sikre sig, at vi havde, hvad der skulle være til de brune kartofler. Min mand er i sit muntre hjørne, så han udbryder: “Ork ja .. Jeg har både købt sovsekulør og minarine”.

Igennem telefonen kan jeg høre et hyl – og et .. “Det GØR DU IKKE”.. efterfulgt af et “VI laver kartoflerne” fra vores farbror, der tydeligvis ønsker at beskytte tantes jul. Og der vidste jeg, at mit forhold til min risalamandel – er samme forhold som vores nye tante har til sine brune kartofler. Vi har både smør og sukker – og vi har allerede indvilliget i, at tanten selv kan få lov at lave kartoflerne, så de bliver HELT rigtige, som de skal være til hendes jul.

Jeg håber så meget, at tantes jul bliver nøjagtig, som hun mener, jul skal være – selvom det er et nyt sted hun skal holde den – for jeg nyder at hun er med.

Jonathan er langt. “Imorgen” er langt væk for ham. Og af en eller anden grund fik han den gode ide, at hvis han nu sov under træet, så ville han kunne passe bedre på det. Efterfølgende blev han dog for urolig til at kunne ligge der – men han nød det, så længe det varede.

Tilbage er der kun at ønske alle:

 

Rigtig glædelig jul

 

/ Hjemme hos os

7 Replies

  1. Ai hvor sødt – at sove under juletræet!!! – han har da fantasien i orden den unge mand:o)) Husker tydliget mine jule hos x-svigerforældrene – kæft et rod *GG* gaver om eftermiddagen og totalt uden nogen form for ro og orden så meget gavepapir ud over det hele at man frygtede at der forsvandt gaver sammen med det når man skulle ryde op. Og maden…ai altså, nu er jeg ikke forhippet på hverken and, flæskesteg eller kalkun – i virkeligheden vil jeg helst i hele verden have gås. Men juleskinke…..nu MÅ jeg altså be.. og ris a la manden var belvet til ris a la et eller andet andet med appelsinstykker i og ingen mandel – ikke en gang mandelsplitter. Sig mig en gang HVAD ligner det????

  2. Det er egntlig tutroligt som ens egen jul hos MOR er det eneste rigtige. Har kun holdt 1 juleaften uden mine forældre og det var pga arbejde. Men har haft mange førjuleaftener hos svigermor og det dur bare ikke! Papirsdug på bordet, lyserøde lys, fordi “de skulle jo bruges”. Og fa#¤%&& om ikke der var hasselnødder i ris a la manden, fordi hun havde glemt at købe mandler!! Tsk Tsk..det går bare ikke. Derfor fejres vores jul også igen i år hos mine forældre. Glædelig Jul Pernille til dig og din familie

  3. God jul. Jul kan sagtens holdes uden fam. tilvænding, men om citronfromagen nu også bliver som den skal, er mindre sikkert.For mit vedkommende er det første gang jeg er helt alene om maden. Og selv om jeg er overbevist om at det nok skal gå, er det en trøst at vi kun er fire plus barn. Men gåsen er i ovnen og rødkålen simrer, så mon ikke det går?
    Glæde jul til dig og dine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *