Nu jeg er igang med at udleverer mig selv og mine manglende evner, kan jeg lige så godt lige tage den sidste med.

Mallorca elsker “round about” – over alt møder man dem og overalt drejer de rundt og rundt. Personligt synes jeg rundkørsler herhjemme er en dejlig ting. Man kommer forsigtigt rundt – og så er der ingen der opdager, hvis man i virkeligheden bruger rundkørslen til at foretage et u-sving. Ligeledes på Mallorca.

Men rundkørslerne på Mallorca er hvide hvide – og alle veje ser ligedan ud! Når jeg har kørt en kvart omdrejning, har mit indre kompas givet op – og snurrer lystigt rundt. Uanset om jeg så kommer ud på den rigtige vej, eller ej, så snurrer mit indre kompas lystigt videre – og jeg mister enhver form for fornemmelse af, om jeg køre Øst, Syd, Nord eller Vest.

Og så en anden ting: De mennesker, der startede med at sige at “Alle veje føre til Rom” har aldrig være på Mallorca. Her fører ALLE veje – uden undtagelser – mod Palma.

Problemet er så bare, at de i det første kryds peger mod Øst og det næste kryds mod vest. Så havde man bare et gran af indre kompas tilbage, bliver det fuldstændig knust af “Palma” skiltene.

“Kør efter solen” grinede manden, da jeg brokkede mig over rundkørsel nummer tre – og min derfor definitive mangel på fornemmelse af retning. “Hva skulle det hjælpe. Sidst jeg var på dette sted, var det nat – så jeg aner ikke, hvad vej solen ville have vendt”

Mine manglede evner udi navigering medførte nu flere heldige ting undervejs. Som da jeg kørte efter havnen i Cala D’or og endte i et handelsområde, vi ikke havde set før. Eller da jeg kørte efter Porto Petro – og fandt et kæmpe supermarked, som derefter blev vores foretrukne indkøbsmulighed.

Og gudskelov led Jan ikke af sammen roundaboutforvirring. Han fandt nemt og elegant rundt. Skiltningen på Mallorca fejler bestemt ikke noget – og ud over de der irriterende rundkørsler, så fejler vejene bestemt heller ikke noget. Så med Jan ved roret, fik jeg kommet på den ene gode og dejlige tur efter den anden.

/ ..sagde hunden

2 Replies

  1. Personligt HADER jeg rundkørsler af et godt hjerte, noget mere tidsspilde finder man næppe i trafikken – det skulle da lige være røde lys;) – det eneste sted hvor jeg har nydt dem var i Jeddah, men der er de også pyntet med alt fra skulpture af cykler, borde og stole til brugte flyvemaskiner – fasinerende (og så fare man jo ikke lige vild når de er så nemme at kende fra hinanden;)

  2. Ha ha, glimrende historie. Jeg er nu rimelig stort fan af rundkørsler, men endnu større fan af Mallorca – og kan fortælle dig at der er kommet mange flere rundkørsler. De er blevet helt tosset med dem der nede 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *