Vi pakker sommeren væk – og accepterer efterårets snarlige kommen. Der er ikke rigtig noget valg – for vejret er godt nok skiftet.

Det har været den solrigeste sommer i mands minde. Jeg er mere solbrændt, end jeg har været i årevis. Måske også fordi, at jeg har cyklet på arbejde hver dag i den periode, jeg var på arbejde. Jeg elsker smagen af sol i huden og glæder mig til næste års solstråler. Men i år klager jeg på ingen måde over. Antallet af solrige timer, var ganske enkelt fantastisk mange. Det var sommer med sommer på.

Ungernes leg i poolen sidder stadig i mit indre øre. Plask, leg og drillerier. Timer med et fiskenet, for at rense blade mv fra poolen. Det var alle tiders investering. På en eller anden måde, så er netop sådan en pool for mig indbegrebet af, at være husejer. For når man bor i lejlighed, kan man ikke bare sætte sådan en pool op – for andre menneskers børn kommer også forbi – også nogen, der er meget mindre og meget mindre forsigtige end mine egne.

Så for mig, er investeringen af denne pool, indbegrebet af, at jeg nåede at give mine børn den sommer i eget hus, jeg har drømt om hele mit liv.

Det morsomme ved det er så, at jeg har været mere i poolen end mine børn har! Dem, der har brugt poolen aller mest, er mine to dejlige stedbørn, der til gengæld har nydt den på daglig basis i 3 uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *