Vi bor på en privat vej. Derfor er sne-perioden en sjov periode. Eller – i hvertfald en periode, hvor vi får lidt ekstra motion.
Jeg kan grundlæggende godt lide at rydde sne – når jeg bare har tiden til det – og derfor forekom det også både min mand og jeg ganske naturligt at skrabe sneen væk fra den modsatte kørebane. Når man står med sneskraberen på jorden – giver det faktisk mere mening bare at tage hele vejen over – end halvvejs, for at bære sneen tilbage.
Så grundlæggende begyndte vi for noget tid siden bare at tage hele vejen – når vi nu alligevel var igang.
Og så var det genboen kom forbi: “Gi mig min sne tilbage” grinede han. Han var blevet rigtig glad for at komme ud – og sneen var ryddet. Nå ja – så starter dagen ligesom lidt hyggeligere.
Og så var der så igår, da vi kørte hjem. Det sneede ret meget – og vi havde allerede været ude og bruge 30 minutter om morgenen på sneskovleriet. Det væltede faktisk ned – så ingen tvivl om, hvad vi skulle bruge tiden på, når vi kom hjem. Men nu var det een af den slags dage – hvor man er træt og mat – og hvor en time med tv og tændt brændeovn, lokker langt mere end kolde fingre og sneskovleri.
Og følelsen var nærmest magisk, da vi drejede om hjørnet. “Hold da op, hvor er der skrabet meget på vores vej” konstaterede vi. Og da vi kom nærmere kunne vi se, at det var ikke bare på vejen. Vores genbo havde stjålet al sin sne tilbage – så vejen nu lå sort og fin med sin asfalt – på både hans side af vejen – men bestemt også på vores.
Grundlæggende stjal han jo bare sin sne tilbage. Det forhindrende mig ikke i at smile fra øre til øre.