Min mand har gemt vores badevægt. Det har han gjort i nogle uger nu. Og for det meste, er jeg glad for det. Han finder den troligt hver eneste lørdag – så jeg får vejet mig een gang om ugen.

Jeg føler mig enormt usikkert. Efter en uge med 1,2 kg vægttab, fulgt af en uge med 1,4 kg, føles det som om det slet ikke kan lade sig gøre, at tabe sig igen. Og jeg savner hele tiden den der bekræftelse på, at vægten vitterligt går ned. Men jeg ved det jo godt:

Hvis jeg vejer mig hver dag, går vægten op og ned. For sådan er det. Nogen dage har man vand i kroppen, andre ikke. Nogen dage fik man lige lidt meget mad – andre ikke. Selv når jeg vejer mig een gang om ugen, kan der være udsving – selvom det er samme tid på dagen og på samme vægt.

Men problemet er så, når man dagligt føler sig i tvivl. “Gør jeg det rigtige”. Jeg har erkendt, at det er mine indre dæmoner, der taler til mig. Og i stedet for at gå på jagt efter badevægten (når det ikke er lørdag) har jeg nu givet mig selv ro på en anden måde. For jeg kan jo bare måle cm om onsdagen – og fredagen kan jeg bruge på en konditest, så jeg kan se, min hvilepuls også falder. Dermed får jeg mine løbende “fix” efter at vide, at det går den rigtige vej, uden konstant at skulle hoppe på vægten – og miste modet, fordi jeg tager 200 g på fra den ene dag til den næste.

Når man måler for meget på noget, bliver man blind på det store resultat, fordi man fordyber sig så voldsomt i de små detaljer.

SÅ hellere have flere måleparametre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *