Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt det til mig før? Hvorfor er det en hemmelighed?
Alle snakker om 40 års kriser. Nogen var ligefrem fuldkommen og aldeles rædsenslagen alene ved tanken om at blive 30. Som om det at blive ældre er noget stort, uoverkommeligt og en lang nedgang mod døden – uden formidlende omstændigheder undervejs.
Men virkeligheden er jo en helt anden! Livet bliver bedre og bedre dag for dag! Og 40’erne! Jamen- jeg var slet ikke klar over, at man kunne være så lykkelig!
20’erne var fuld af usikkerhed: Hvor skal jeg bo? Hvem skal jeg være kæreste med? Hvornår skal jeg have barn? Hvad skal mit uddannelsesniveau være?
30’erne var fuld af arbejde. Mine børn var små og der var ikke meget plads til mit egne egoistiske behov, fordi det mest handlede om, at få hverdagen til at virke.
Og vupti endte jeg i 40’erne. Jeg har camperet her i 4 år – og jeg har planer om at blive her! Mine unger er ved at være så store, at jeg sagtens kan sige “Mor tager lige noget ekstra arbejde, fordi hun har lyst” eller “Mor tager lige i biffen” – uden nogen sulter, er udsat for risiko for liv og lemmer – og uden nogen klantre mig for “ikke at være nok til stede”.
Det gør så, at når man ER til stede, er lysten langt størrer! Og her er en anden hemmelighed, nogen har glemt at sige højt: Det kan godt være, du tror, din tumling på 2½ er fantastisk sød og bedårende – det er hun sikkert også – men ved du hvad: Hun bliver endnu bedre!
Gu var det sødt, da ungerne var små og tumlede rundt – men det er intet i forhold til at have en seriøs debat med en 15 årig, der rent faktisk har sat sig ind i politik, i verden og er nysgerrig nok til at ønske at vide mere.
Tiden har gjort at min løncheck nu ser meget sjovere ud – og de ting, jeg har købt for den, er også i højere grad noget, jeg er stolt af. F.eks. mit hus. Min have- og min fede sofa, hvor jeg kan ligge og nyde livet, når nu jeg lige har en afspadseringsdag i overskud.
Det absolut fedeste ved at være 40? Jeg ved, hvem jeg er. Jeg har erkendt, de ting, jeg ikke er god til. Og jeg er i den grad klar over det, jeg er god til. Jeg ved, hvad jeg ønsker – og jeg er ikke bange for at bede om det mere.
50’erne kan bare komme an 🙂