“Goddag – Jeg hedder Pernille. Jeg er selv-måler”. Indimellem kan jeg godt mærke, at jeg burde være medlem hos Anonyme selv-målere. For det har grebet om sig, det selvmåleri. Jeg kan være helt ærgelig, når jeg har glemtat tage mit pulsbælte på om morgenen. For uden pulsmåler, så er min cykletur på 10 km ikke målt kaloriemæssigt korrekt.
Det startede med Endomondo. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg er rigtig glad for tal. Jeg er rigtig glad for at slå mig selv -bare lidt. Der var endelig en motivationsfaktor, jeg kunne holde fast i – og som gav mig det kærlige spark udi motionsverden.
Endomondo blev udvidet til en Polar Loop – fødselsdagsgaven fra min mand. Og nu fik jeg talt kalorier i løbet af dagen – og talt skridt. Det blev en daglig udfordring at komme op på det nødvendige aktivitetsniveau. Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg blev hooked. Loop’en og mit aktivitetsniveau blev mit drug-of-chose.
Der måtte mere til. Og da kom V800 forbi min vej. Nu sidder der en klods af et ur på min arm. For min skyld kunne jeg indopererer den – for jeg elsker alt hvad den kan. Mit V800 sikre, at jeg får motion nok og mit V800 følger mig via GPS uanset hvor jeg går. Mit V800 ur hjælper mig i det daglige.
Når jeg cykler, er det mig en fornøjelse at træne min puls. Holde mig på et bestemt niveau. Sikre at jeg får den motion, jeg går efter. Mit ur kommer med lyde, når jeg har motioneret mine første 300 kcal – og tilfredsheden, når jeg kan se min ydelse, når jeg kommer hjem, er stor.
Jeg er selv-måler – og efterhånden som tiden går er jeg slet ikke i tvivl om, at kan jeg komme andre digenoter på min arm, på min pande eller om mit lår – som kan måle mig endnu mere og give mig flere tal til mit regneark – så gør jeg det gerne. Også selvom tallene reelt ikke giver mig andet end følelsen af “job well done”