Jeg bliver nødt til at sige det som det er: Jeg er fælt godt tilfreds med min husbond -og jeg er fælt godt tilfreds med den tradition, vi er ved at få bygget op omkring vores bryllupsdag.

Ricky og jeg blev gift d.12. juli 2012. Det var et af den slags bryllupper ingen så komme. Vi havde naturligvis planlagt det – men det var kun Ricky, mig, en arkivar, der havde fået lov at vie i dagens anledning og to kontorelever, der var med som vidner, da vi nu ikke bragte vores egne.

Efter vielsen, kørte vi nordpå.  Først forbi min farmors gravplads, hvor vi lagde min buket – og derefter på 7 dages bryllupsrejse i Sverige i svigerforældrenes sommerhus. (De vidste så heller ikke noget)

Derefter er der opstået en tradition omkring vores bryllupsdag, som jeg kun kan sige, jeg er tilhænger af.

Vores somre passer sådan sammen, at vores børn er hos deres respektive andre forældre de første tre uger af sommerferie – og det er jo så der, vores bryllupsdag ligger.

Første år tog vi sammen en tur til Stockholm. Vi vandrede Stockholm tynde og fik nogle fantastisk dejlige “os-to” dage. Jeg kunne snildt leve på den tur langt over et år  -for vi var bare sammen på en rigtig dejlig måde. “Dig-og-mig” agtig.

Ikke desto mindre mente manden min, at vi da også skulle fejre vores bryllupsdag sidste år. Så han havde i al hemmelighed arrangeret, at jeg havde fri fredagen op til vores bryllupsdag – og så havde han ellers arrangeret et kro ophold i Gram med tur til Ribe og vadehavet. Det var helt eventyrligt dejligt. Det var svært ikke bare at blive endnu mere forelsket i den weekend.

I år har jeg så joket med min chef “Jeg er på arbejde fredag … altså med mindre min mand ringer og beder mig om fri… ha ha”.

For en uges tid siden, kunne jeg se i vores kalender, at “vores forhold når nye højder” Det morede manden sig meget over, jeg fandt – og hyggede sig gevaldigt med at høre alle mine bud på, hvad det kunne være.

I morges fortalte han så, at de havde en annoncering idag kl. 12 på jobbet. Og da klokken blev 12, sad jeg klar med vidtopspærret øjne, for var det en fyringsrunde? Eller en ny chef? Eller…

“Jeg har bare aftale med din chef… at du har fri på fredag” kunne han så skrive. “Så du skal være klar en med pakket taske kl. 12. “

Og nu starter sommerfuglene i maven forfra.

Vores ture behøver ikke være så store, dyre eller fulde af oplevelser. Det vigtigste er, at han og jeg er sammen – helt tæt. Og det, at han elsker at overraske mig – og jeg elsker overraskelser – er så bare vores måde at gøre det helt fantastisk på.

Nu glæder jeg mig som et lille barn til på fredag – til når jeg finder ud af, hvad eventyr, han har fundet på igår.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *