Det sniger sig ind. Først var det nok for mig at cykle 80 km om ugen. Efter nogle uger var det ikke nok mere. Der skulle mere til.
Når jeg får besked på, at vi skal på seminar i Gilleleje, så er min akut første tanke “Gad vide, hvor mange km det er – og hvornår jeg skal op, for at komme derop samtidigt med mine kollegaer (der bliver kørt i bus fra vores arbejdsplads)
Og jeg bliver helt euforisk, når jeg opdager, at turen er på 43 km – for det passer lige med mit mål – og så får jeg også dyrket den motion, jeg skal den uge.
Jeg må tilstå, jeg faktisk godt kan mærke, at det tager overhånd hist og her. Men omvendt: Min krop har ubetinget godt af det – og det er altså fedt at få bevæget sig – også selvom man skal på seminar.
Jeg kan bare godt blive bekymret for bagkanten. Hvor er den? Jeg startede med at mene, at det var ok at cykle to gange 30 min om dagen. Det blev så til 2 *40 minutter – som igen blev til 1 * 40 minutter + 2 timer. Forhåbentligt når jeg at stoppe tidsmæssigt, før jeg rammer punktet, hvor det eneste, jeg foretager mig ud over at sove, er at cykle 🙂