“Jeg tager morgenmad og nutella med hjem” sagde manden, inden han kørte til optikeren til tjek af kontaktlinserne i går morges.

Ca 30 min efter han var kørt, kom jeg i tanke om det. Vi har forresten ikke mere te. Så mig til tastaturet på iPhonen “Skat – vil du ikke huske at købe the med hjem? Både Kamillethe og almindelig the”. Vi drikker normalt aldrig the, men det er nu engang meget rart at have i huset.

Og hjem kom manden lidt senere med en bærepose med morgenbrødet og en bøtte nutella. “Og så købte jeg også disse” sagde han og lignede selv, at han havde skudt papegøjen, da han fremviste tre gang the. En kvinde-the, en chilithe og kamille-the. “Jeg kom pludselig i tanke om, at vi da vist manglende.”

Da jeg godt kunne mærke på manden, at han vitterligt mente, han havde opfundet den dybe tallerken, bad jeg ham tjekke sin telefon. Der var een ulæst besked – beskeden om, at han skulle huske the. Hans overraskede ansigtsudtryk, da han læste beskeden, var helt fantastisk.

Den slags “samme tanker” sker mere og mere. Nu har vi været gift i 3 år – og været kærester i 4.

Og efter det igår blev så tydeligt, er vi faldet over mindst 4 gange i dag, hvor vi har gjort det samme.

Det er noget af det, jeg savnede allemest, da jeg blev skilt fra min første mand, efter vi havde været sammen i 15 år. Samhørigheden. Følelsen af at kunne afslutte hinandens sætninger.

Nu er den kommet igen. Min mand og jeg tænker officielt så ens indimellem ,at det direkte er skræmmende. Men mest af alt er det i virkeligheden helt fantastisk dejligt trygt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *