Hvad nu, hvis fedme ikke gør os insulinresistent.
Hvad nu, hvis vi bliver fede, fordi vi er insulinresistent? At det hele i virkeligheden er omvendt!
At fedme er tegn på, at kroppen ikke virker. Nøjagtigt som et blåt mærke er tegn på, at vi har slået os.
Hvad nu, hvis overvægt ikke er et personligt ansvar – men en tilstand kroppen kommer i som resultat af en anden sygdom?
Lyt til Peter Attia. Han er din tid værd. Og hvor jeg håber, hans forskning viser nye veje og ændrer på den måde, mennesker ses ned på idag, fordi de er overvægtige.
Vi er alle sammen mennesker med behov for kærlighed og omsorg. Med behov for anerkendelse og forståelse. Anerkendelse skal ikke falde i takt med antallet af kilo på kroppen, nøjagtigt som den heller ikke falder med antallet af cm, man er høj, eller hvad skostørrelse, man har. Og forståelsen skal ikke falde, bare fordi der er tale om overvægt, frem for astma eller kræft.
Der er ingen, der vælger, at blive overvægtige. Der er ingen, der synes, de lige har lyst til at æde sig en pukkel til af ren lyst og fornøjelse og “manglende selvkontrol”. Faktisk har de fleste overvægtige mere selvkontrol og forståelse for, hvad mad gør ved kroppen, end ret mange andre. Da overvægtige netop er nogen af dem, der bliver set aller mest ned på, er det underligt at folk fortsat tror, at “det er deres egen skyld”. Underligt – og respektløst