Jonathan har desværre hørt mor og far slå sig. Og desværre har mor og far ikke været hurtige nok. Mere end en gang er ordet “av for fanden” kommet ud af munden på mor og far – og Jonathan har været hurtig til at gentage ordet – smage på det – og lumsk smile.
Men gudskelov har vi da storesøster og hendes omvendte psykologi. “Av for fanden” sagde Jonathan, da han faldt. “Det er RIGTIG” sagde min datter. “For du MÅ ikke sige “Av for pokker”” “Pokker” siger Jonathan og griner over hele hovedet. “Av for POKKER” siger han rigtig højt, for lige at pointerer, at han da bestemt ikke har tænkt sig at følge hendes forbud.
Men det har virket. De sidste to gange Jonathan har stødt foden – eller trådt på noget legetøj, har det gjaldet ud i rummet “AV for POKKER!”
Klog pige:-) men det er der jo ikke noget nyt i;-)
Ups – det kunne være jeg skulle huske det også. For Dicte har store ører og en stor mund :))