Det startede med, at jeg ville se Mr. Robot, fordi alle fortalte, den handlede om den virkelighed, vi alle lever i. Den digitale virkelighed, hvor vi alle sammen ganske frivilligt konstant og hele tiden betaler ydelser med vores private data. Det lød spændende.

Den er spændende. Mr. Robot – som både kan findes på HBO Nordic og på ViaPlay, er i den grad se-værdig. Elliot er en forstyrret ung mand, der i den grad kan hacke – og kan bruge computere. Han er ansat i Allsafe sammen med sin barndomsveninde Angela. Angelas mor – og Elliots far blev ofre for en virksomheds kynisme, da de tillod kræftfremkalende stoffer i arbejdsmiljøet.

Begge forældre døde af leukæmi. Elliot er ikke helt som os andre. Een ting er, at man kan google folk, når man møder nye mennesker, for at få en fornemmelse. Elliot hacker alle de mennesker, der kommer i hans retning. Helt ned i de detaljer, hvor han ved, at hans psykiater ser anal-porno. Vores digitale spor fortælle langt mere om hver enkelt af os, end vi selv tænker over. Intet kender os hver især så godt, som de digitale spor, vi lægger efter os. Og Elliot samler dem op.

En dag bliver han forfulgt af Mr. Robot – en sær mand, der ønsker Elliot med i en hackergruppe. Hackergruppen får til formål at lægge verdens største konglomerat  ned. Ikke bare for en stund – men helt. Al data om, hvem der skylder konglomeratet penge, skal forsvinde, så alle, der ejer et hus eller noget andet, ikke længere er bundet af deres gæld. Når realkreditinstituttet ikke har data på, hvem der skylde dem penge, forsvinder gælden. En digital revolution.

Jeg åd de ti afsnit (mens Ricky faldt i søvn i sofaen) og nu er jeg startet forfra. For en ting er, at serien er vanvittig spændende i forhold til hackerier – og forståelse for vores digitale verden. Den har også en fantastisk sløjfe, der gør, at man får lyst til at se hele serien igen – med den viden, man ellers først fik i afsnit ti.

Så nu ser jeg de første 10 afsnit igen, mens jeg drømmer om at sæson to snart kommer til DK.
Det er længe siden, jeg har set så se-værdig en serie.

/ ..sagde hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *