Jeg har ønsket mig den i årevis – og jeg har forsøgt at bruge argumenter som “Så får vi brugt haven æbler ordentligt” og “Ungerne vil nyde det”. Virkeligheden er, at jeg længe har drømt om det, mange andre har talt om: At juice mine egne juice. Jeg fandt en fantastisk bog på biblioteket: “Flydende magi til børn” – og derefter måtte vi en tur forbi Skousen. 695 kroner fattigere -men en elektrolux-juicer rigere – betød en kort tur forbi Rema1000, hvor vi rippede grøntsags- og frugthylden.

Man kommer jo bare skidtet i tragten – og vupti – ud kommer lækkert juice! Nemmere kan det ikke blive. Først var det et spørgsmål om at lave noget til ungerne, som de ville kunne lide. I så fald skal der ihvertfald ikke ingefær i. Det blev til æble, frosne jordbær og 4 abrikoser, der lå og truede med at blive overmodne. Knægtene var tilfredse.

Jeg prøvede bogens opskrift på “Danse mus”. En juice godt med ingefær. Åhhhhh – lige der gav det hele mening!
Jeg havde ikke rødkål, så jeg brugte spidskål. Ellers var det skrællede appelsiner, citron, ingefær og gulerødder. For hulan hvor takkede hele min krop mig, for købet af juiceren.

Mit største problem lige nu er, at jeg er mæt. Jeg kan ikke komme mere juice i min mave – så jeg må pænt vente til imorgen med at prøve flere opskrifter af. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg bliver lettere afhængig af juice. Hvor længe afhængigheden så holder, vides ikke.

Imorgen tidligt starter jeg med en juice med ingefær – og mynte, tror jeg.

/ ..sagde hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *