Idag skal vores datter på sommerferie hos morfar. Hun glæder sig – for morfar har en dejlig hustru – som igen har et dejligt barnebarn, der lige er på alder med vores datter. De to har en herlig tid sammen, når de får lov.
I år er de blevet så stor, at de skal have lov at bo i “udhuset”. Udhuset er reelt et hus, der ligger 2,5 meter fra selve huset. Det indeholder en dobbeltseng og et fjernsyn – lige noget for sådan nogle 10-11-årige tøser. Desuden har morfar jo fået jaccuzi – hvilket vores pige har tænkt sig at bo i, når hun ikke sover.
Det betyder, at vores datter skal være væk en uge. Derefter er hun hjemme een dag – og så skal hun og Jonathan afsted igen i en uge sammen med mormor.
Far kan slet ikke finde ud af det. Far, der normalt ikke er bange for at give en skideballe – og sætte børn på plads, har utrolig svært ved at overskue, at skulle undvære sin store pige i SÅ lang tid. Dagligt de sidste to uger, har han nævnt, at han altså VILLE have hun var hjemme en dag, før hun skulle afsted igen. Og dagligt har han fortalt, at han synes det er ALT for længe, hun skal være væk.
Det er han nu ganske alene om at synes. Vores datter glæder sig.. Nu sker der noget.. Nu starter ferien rigtigt. Og jeg synes det er praktisk og rart, at vores datter får lov at få en masse oplevelser, samtidigt med at vi kan passe vores hjem og arbejde uden dårlig samvittighed. Hver gang vores datter er taget afsted på sådan en lille ferie, er hun kommet hjem fuld af energi og overskud .. og med en masse oplevelser, som har væltet ud af munden på hende, fordi hun endelig MÅTTE fortælle os om det.
Jeg ved nøjagtigt, hvordan det bliver. De første par dage, vil der være meget tomt. Det vil føles, som om der mangler noget ganske vitalt i hjemmet.. og det gør der jo også – men efterhånden vil vi indse, at det giver os nogle friheder – og derefter vil vi udnytte dem.
Vores datter har været på “selvstændig” ferie fra hun var 2,5 år gammel. Dengang var det mormor, der tog hende med til et sommerhus ikke så langt væk. Efter nogle dage var vi så inviteret, for at se, hvordan det gik. Og ganske som forventet, stortrives ungen sammen med mormor. De var aldrig længere væk, end at de kunne køre hjem på en time eller to – så der var en masse sikkerhed i det fra vores side og ferien varede reelt kun 5 dage. Men alligevel var far noget så bekymret for sin lille pige.
Mænd har en mærkelig måde, at vise deres omsorg på. Og jeg soler mig bare i at se, hvor meget han elsker hende.. for det er slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt hun kan klare sig sammen med morfar i en uge. Det er langt mere et spørgsmål om, hvorvidt far kan klare sig uden hende.. Og faktum er: Det han han overordentligt svært ved!