Synder

I aften fik jeg burger med aubergine som brød, fetaost og salat. Og det er første aften, jeg ikke er supermæt. Faktisk ikke ritig mæt. Maden smagte godt … menn altså. Hakkekødet skulle blandes med løg og fløde, før det blev stegt. Det blev alligevel for meget for selv mig. Det var meget fedtet – og et gav ikke som sådan nogen smagsfordel – tværdimod. Så det er sidste gang, jeg kommer fløde i hakket oksekød.

Men altså: det smagte stadig dejligt – og jeg glæder mig til den portion, jeg har liggende i min madpakke til imorgen.

“Gør det noget, jeg spiser noget is” spurgte min fantastisk mand mig. “Nej nej” svarede jeg. Men da isen kom frem, fik jeg alligevel kolde tæer.. Hold nu op hvor ser sådan noget kaffeis godt ud. “Jamen – så må jeg jo bare slikke på LCHF måden.” Jeg fandt min fløde frem. Piskede den til flødeskum, og tog en håndfuld jordbær i. Næste gang skal jordbærrene lige tø noget mere op. Men effekten var der: Mens manden slubrede is, slubrede jeg flødeskum med jordbær.

Jeg følte mig som jordens største snyder. Som en, der forsøger, men ikke kunne holde den. Og jeg skulle igen og igen fortælle min stakkels hjerne – at jeg altså faktisk ikke snød! At det var ok med en snack. Desuden blev det hurtigt for meget – og så spiste jeg slet ikke resten. Jeg kom kun igennem havdelen.

Jeg kan slet ikke finde ud af, at sådan noget, i små begrænset mængder, faktisk er ok. Lige nu kan jeg slet ikke vente til lørdag – hvor jeg skal veje mig første gang. For jeg har meget lidt forståelse for, at jeg skulle kunne tabe mig ved at spise netop den mad, jeg altid har sukket efter at få lov at få.

Nå jo – så er der det med dagens motion. Cykelturen gik lidt i kage, da cyklen er i stykker og nærmest ikke er til at cykle på. Så den kom til cykelsmeden på Dybbøl Station. De ville så gerne låne mig en lånecykel – men den var faktisk dårligere at cykle på, end den jeg lige havde afleveret til reparation. Så vel hjemme måtte jeg konkludere, at jeg manglede 20% af dagens motion. Så den første halve time at vores serie, moslede jeg frem og tilbage – og på stedet, for at få brugt de sidste kalorier. Men jeg nåede det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *