Jeg læste en artikel, der nøjagtigt kunne fortælle, hvornår man ville opgive sit nytårsforsæt: Fredag kl. 20:02. Naturligvis bare et gennemsnit. Så jeg har allerede slået gennemsnittet – og jeg har levet nøjagtigt, som jeg havde lovet mig selv også idag. Jeg tænker, det må være et bevis for, at dette ER en gave til mig selv – og ikke endnu et nytårsforsæt.
Faktisk var idag en prøvelse. Svigermor havde fødselsdag og havde lavet den vildeste kiksekage og de skønneste boller. Hun havde desuden gjort hvad hun kunne, for at lave noget sundt: En dejlig krydderkage helt uden sukker… men desværre naturligvis med hvedemel. Jeg endte med at tage et stykke kiksekage, og tage den mindste smagsprøve ever – mest for at vise, at det ikke var fordi jeg ikke kunne lide hendes lækre bagerier.
Maks har der været tale om 4 g – og vel og mærket chokoladedelen af kagen, så mindst mulig kage overhovedet.
Hvis ideen er, at man slet ikke må være sulten, så er jeg bange for, at jeg alligevel ikke har klaret det -for gu var jeg sulten efter 3 timers fødselsdag på kaffe, kaffe og lidt mere kaffe.
Så gjorde aftensmaden godt. Vi endte med at lave helt om på menuen. Det med at hælde fløde i hakket oksekød, det er altså ikke for mig. Beklager. Det gjorde jeg forleden – og det er første og sidste gang, det blev forsøgt. Så vi nøjedes med at komme løg og hvidløg i. Underne og manden fik kartoffelrösti – mens jeg fik rå squash lavet i tynde strimler med lidt rødløg, lidt pinjekerner – dertil olie og balsamico-eddike. Det var så meningen, jeg ville have haft del i deres bearnaise – men da jeg fik læst varedeklarationen, besluttede jeg mig for at lade være. Sukker stod højere oppe i indholdet end æg. Det skræmte mig .. så jeg hoppede fra. For at få fedtet, fandt jeg min guacemole frem fra igår og spiste den. Den smagte nu også fantastisk.
Knægten og jeg gik med aviser idag. Der er spejlblankt derude – så turen tog længere end normalt -og jeg ville også have troet, at jeg havde brugt mig selv mere. Men da jeg kom hjem, mente V800, at jeg kun var halvvejs med dagens motionsmål – så jeg måtte igang med at gå og løbe på stedet og få moslet hjemme. 40 minutters alvorlig moslerier – og jeg ramte dagens mål…. igen igen 🙂
Jeg ved godt, jeg ikke må løbe – ikke desto mindre er det fedt fedt fedt at mærke, at selvom jeg ikke har løbet i årevis, så kan jeg løbe. I første sæt løb jeg 5 minutter – herefter 9 minutter. Jeg kan godt. Det er ikke konditionen, der stopper mig.