“Jeg er ikke sikker på, at alle ville synes, denne gave er fantastisk.” startede min mand, da han ville fortælle. Han havde set et tilbud på noget, som han virkelig gerne ville købe i gave til mig, selvom jeg først har fødselsdag sidst i februar. Vi var nu ret hurtigt enige om, at det var en god ide – så han købte den. Og igår ankom så 72 kg kasse. Del for del blev den båret ned i kælderen og han sad hele aftnen igår og samlede bid for bid. Endelig var den klar til en tur.
Vi har en motionscykel i forvejen. Den er jeg glad for, selvom der går alligevel noget tid, før man får sved på panden. Det skal jeg lige love for ikke er tilfælde med vores nyeste maskine. 2 minutter – og man er godt brugt. Pulsmåleren på tingene er ikke til at stole på: Da jeg var ved at dø allermest, mente den, at min puls var på 90. Det kan jeg lige så godt sige: Det kunne jeg høre i mit øre ikke var rigtigt. Det var langt nærmere dobbelt op.
Men grundmotionen er fin. Og her må jeg løbe – uden at løbe! For her belaster jeg ikke mine knæ. Jeg har drømme om, at træne op til både 10 og 21 kms løb på denne – og så en dag bare tage en enkelt tur, for at se, om jeg vitterligt kan 🙂 Jeg kan umuligt få slidgigt bare fordi jeg løbe een lille halvmarathontur 🙂
Nu mangler vi kun fjernsynet med chromecast i vores kælder – så er vores motionsrum færdigt for nu, indeholdende en ribbe, diverse vægtmoduler, diverse yogamåtter mv samt en balancebold, en motionscykel og en cross-trainer. Så kan vi også holde os aktive om vinteren, uden at fryste snuderne af.