Jonathan var stille igår. Og jeg var en horribel mor, at jeg ikke lugtede lunten. Men det gjorde jeg ikke – før min store dreng pludselig græd - HØJT og MEGET.
Jeg stormede til, for at se, hvad der var sket. I en fin kreds omkring ham lå indholdet af min taske – og foran ham lå min parfume. Det tog ikke mange sekundter at regne ud, hvad der var sket.
Min dejlig knægt havde trykket på spraydysen – mens den havde peget ind mod hans ansigt og særligt mod hans højre øje.
Det gjorde ondt – længe. Vi skyllede hans øje efter bedste evne – trøstede og puttede vådt på. Og 10 minutter efter testede vi hans syn – som heldigvis på ingen måde var forringet, trods et dunst parfume. Der var end ikke rødt i øjet – så han slap – igen – nådigt.
På posetivlisten kan skrives, at han duftede rigtig godt resten af aftnen.
Hvor er verden dog stor og hvor er der dog mange ting en knægt på tre år kan lave af "ulykkestreger".
Åhhr nej – præcis det samme prøvede min lille treårige engang. Hun kom luskende ud fra badeværelset, helt stille, ildrøde rindende øjne – HØRMENDE af Cloé. Hun græd ikke. Hun forsøgte at skjule, at hun havde pillet ved mors parfume. Det kunne man selvfølgelig både lugte og se, men hun indrømmede det aldrig. Heldigvis tog hendes syn heller ikke varigt skade. I dag er hun 17 og har IKKE mén af sit første møde med parfume. Hun er storforbruger. 🙂
Det er sjovt som Jonathan føler sig forpligtet til at afprøve alle tingene i kronologisk orden… Godt han altid slipper med skrækken!
Min lillebror tager altid min parfume og sprøjter over hele værelse, og engang brugte han hele min yndlings parfume, men dog han var kun 2 år! 🙂