Jeg har gået og tygget på den der “random act of kindness” og igår besluttede jeg mig for, at det skulle være dagen, hvor jeg gennemførte noget.

Det startede så fint. Da jeg hentede kaffe til mig selv, så tog jeg lige en ekstra kop. Jeg gik så hen til min kollega, for at give ham en kop kaffe. Men der stod jeg fint ved en låst dør. Manden arbejdede ikke fra kontoret idag … Nå ja – tanken var vel go nok!

Kindness skal der nu til! Så da jeg så på facebook at min ekssvoger var i København på hyggetur, tænkte jeg: “Han må da synes, at det er fedt at få en kop kaffe på Borgen” så jeg inviterede til en kop kaffe. Men han havde sjovt nok andre planer (det har man vel generelt, når man sådan tager på tur) og selvom han takkede høfligt, kunne jeg godt mærke, at vi ligesom ikke var der med “Random Act of Kindness”.

Jagten på den tilfældige venlighed fortsætter idag – også selvom jeg stadig ikke kan komme af med min kaffe.

/ Positiv psykologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *