Jeg fik en mors dag af den anden verden i år. En mors dag, hvor jeg i den grad følte en taknemmelig for mine børn. Og en ydmyghed over, at det er nogle fantastiske og empatiske mennesker, jeg har fået foræret ind i mit liv.

På mors dag, stod vi og skulle afholde Jonathans fødselsdag. Den skulle afholdes et stykke væk – så morgenen var lidt sat i faste rammer, så vi kunne komme ud af døren. Dagen før havde vi afholdt Jonathans fødselsdag hjemme, hvor min datter var på besøg, men hun kunne desværre ikke blive om søndagen, så hun kunne være med.

Da vi skulle spise morgenmad, var Jonathan væk. Jeg ledte over det hele – og uden for huset fandt jeg en rose med Jonathans håndskrift på en lap papir, der var bundet til rosen. Det var en supersød besked.

Længere henne af fortorvet lå en rose mere og den ene rose efter den anden, ledte mig ud på vejen og helt hen til vores lokale mølle 800 m væk.

Nu havde jeg favnen fuld af blomster med små lapper med kærlige beskeder. “Du er den, jeg stoler mest på”, “Du er god til at lave mad”, “Du nyder, når vi har succes”. Beskeden var skrevet af min datter og Jonathan på skift.

Rundt om hjørnet stod mine skøre unger klar med en vase, en sidste rose og en “Mors dag” gave.

Min datters tilstedeværelse var en overraskelse. Jeg troede, hun var i Odense.

 

Og da jeg havde fået tørret de værste tårer væk, fik jeg krammet begge mine unger – hårdt og længe. Efterfølgende kunne jeg forstå, at min datter har planlagt skattejagten længe før – og havde aftalt det med min mand,

Hold nu kæft, hvor er jeg taknemmelig for mine unger!!!

(Og typisk Jonathan – han var kravlet ud af vinduet uden sko på 😀 så han dansede fra græstot til græstot hele vejen hjem.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *