Endelig er de første 10 kg røget. Når jeg ser tilbage, er der en helt måned, hvor vægten bare har stået stille. Men nu er der kommet gang i den igen -og faktisk så meget gang i den, at jeg har tabt 3 kg på en måned. Det er rigtig meget for sådan en som mig.

Ikke at jeg rigtig gør noget anderledes. Jeg forsøger at spise rimelig strikt – men jeg drikker en halv til en hel flaske vin om ugen – og hveranden uge eller så får jeg også en LCHF-dessert. Jeg tror, min største “aha” oplevelse er, at jeg skal huske at drikke 1-1½ l vand om formiddagen. Der virker det bedst for mig.

Lige nu er der ingen tvivl i mit sind: Dette er noget, jeg kommer til at fortsætte med. Det føles også mere og mere logisk: Det er rigtig mad, jeg får. Ikke psoudomad gemt bag E-numre og skjult sukker. Det er grøntsager, kød og ganske naturligt fedt. Det smager godt. Det mætter og det fungerer både til hverdag og fest. Jeg begynder så småt at tænke over, hvordan jeg vil leve, når jeg engang bliver færdig med at tabe mig. Og lige nu kan jeg overskue det.

Mit næste mål ligger 5,1 kg fra hvor jeg er nu. Når jeg når det, så er jeg en slankere model af mig selv, end jeg har været i 6 år. (Lige nu er jeg en slankere version af mig selv, end jeg har været i lidt over to år)

/ ..sagde hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *