Det er underligt, at sidde i et rum fuld af hjertelige mennesker. Mennesker med mod og mennesker, med holdninger og evne til at ændre alt det, der er vigtigt. Sidde der – og være..
Jeg har altid være hende, der havde en hel flok omkring mig. Bænkevarme?? Ikke her. Men nu … 12 år efter sidste gang.. Nu sidder jeg blandt alle disse mennesker – og ved ikke længere hvordan man smalltalker. Jeg kan ikke længere huske alle de små vitser – og anekdoter, jeg før underholdte masserne med… Dem, der gjorde, at jeg talte med andre mennesker.
Det er en mærkværdig følelse, at sidde bland 200 menensker, som man VED dybest inderst inde er skønne dejlige mennesker, som jeg mere end noget andet ønsker at tilbringe tid med.. og indse – at jeg hellere ville være der hjemme – nusse mandens nakke, mens en eller anden dødsyg film kører i baggrunden.
Tænk at være ensom blandt 200… alene fordi den man elsker ikke er der!
Fik du brudt isen? Fik du snakket? Eller nød du bare at komme hjem.
Hilsen fra en, der aldrig har været, og ikke er, god til at smalltalke… desværre!!
er det bedre idag? det kan godt være chokerende i at komme ud uden træning.
men der skal jo også være noget at fortælle når vi kommer hjem. sådan skal det være resten af livet.
god weekend:)
hej du
jeg har tagget dig med den dér bog-ting: http://letsgetlost.smartlog.dk/51737_Boger..html
..håber ikke du er blevet det allerede..
Det er en ret speciel følelse. Jeg håber, at du fik en god dag alligevel!