Så var det lige idag, at jeg ikke længere er fed! Pilen stod nøjagtigt rigtigt – og dermed er mit BMI røget under 30. Da jeg forsøger at tabe mig af helbredsmæssige årsager, er BMI en vigtig målepind for mig. Og i nat mens jeg sov, ændrede mine risico-tal sig lige markant, mens jeg svedte de sidste 100 g ud.

Igår, da jeg gik i seng, var der 400 gange større sandsynlighed for, at jeg ville få en blodprop i hjertet, end normalvægtige mennesker. Da jeg vågnede i morges, var den risiko pludselig kun 4 gange større end normaltvægtige mennesker.

Manden min mener, at det nok er bedst, jeg ikke sover i den seng igen i nat. For hvis al den risiko for blodpropper blev lagt der, så skal jeg nok ikke rulle mig i det i nat. Det ville ikke være godt.

Jeg er ligeglad. Et stort mål er nået – og jeg er bare glad, glad, glad

/ ..sagde hunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *