Om 3 uger sker der det, vi danskere påstår, vi er aller gladest for. Allerstoltest af: Om 3 uger skal vi stemme. Om 3 uger skal vores demokrati igen bevise sit værd.

Hvis der er noget, Danmark er, så er det et demokrati. Og et demokrati vi vel og mærket er rigtig stolte af. For det er ikke så to-strenget som i USA. Næ nej – i Danmark er der plads til os alle i alle afskygninger. Alle kan få muligheden for at sidde med ved bordet.

Det er en fest! Hele Danmarks fest. Festen omkring det arbejdende demokrati.

Og festen starter med, at alle dem, der gerne vil demokratiet, inviterer op til dans. Partierne opstiller kandidater og de, der ikke er i parti, laver stillerlister, så de er klar til valget. Der inviteres til vælgermøder og der trykkes materialer. Værterne i form af alle kandidaterne står klar – og vil så gerne feste.

Og se – så er det her, jeg bliver nødt til at sige, at der er noget, jeg ikke forstår. For det er som om værterne står i døren af festen og forsøger at lokke alle andre indenfor. Men af en eller anden årsag, så har alle de mulige gæster enormt tralvt med at brokke sig. Det kan ikke lade sig gøre for værterne at gøre noget, hvor gæsterne ikke brokker sig.

Når man inviterer til vælgermøde, er halvdelen af dem, der kommer, partisoldater. Vælgermøderne er primært bestående af vælgere, der har en enkeltsag, de er vrede over og vil have politikernes besyv med.

Når politiker sætter demokratiets flag på – i form af deres plakater, så er det en ladeport til skideballer fra gud og hver mand. At en orkan kunne få plakater, der oprindeligt var opsat korrekt, til at falde, glide eller helt blæse væk – er der absolut ingen forståelse for. Folket så faktisk helst, at hver politiker stod derude i regn og slud, og holder fast på hver af deres plakater. Og så “pynter de jo ikke! ”

Dernæst kommer vi til valgmaterialet. Eftersom få dukker op til vælgermøderne, så går de få kandidater fra dør til dør. Her leveres materialer. Så nu behøver gæsterne end ikke at dukke op nogen steder! De kan bare læse materialet derhjemme i ro og fred! Men se – det generer også vælgerne. For det er jo papirspild! Og man skal da bestemt ikke prakkes noget på.

Og når valget så endelig er der, så er der enormt mange, der bliver hjemme. Mange, fordi de glemmer det. Men andre, fordi de er fuldkommen og aldeles ligeglade.

Helt nøjagtigt hvor er det, jeg kan se, at danskerne er stolte af deres demokrati?

Hvordan kan det være, at det kun er politikerne, de politiske partier og kandidaterne til valgene, der har et ansvar for demokratiet i Danmark?

Har den almindelige befolkning ikke også et ansvar? Et ansvar, der handler om andet end at brokke sig over plakatopsætning og en egoistisk betragtning af, om den lokale vuggestue er lukket? Hvor er ansvaret for at undersøge, hvem man ønsker at stemme på, blevet af? Hvor er ansvaret for at forstå, at budgettet i kommunen ikke hænger sammen – og at de mennesker, man vælger ind i byrådet, reelt sidder der, for at spare penge – år efter år? At det nok ikke er en drømmesituation – for nogen – altid at skulle fjerne penge fra ting, man godt ved kunne bruge flere midler?

Jeg savner simpelhen, at Danmark deltager i den fest, de selv påstår, de er så lykkelige for!

Hvis Danmark vil demokratiet, så kom dog og fest med os! Vi vil så gerne have flere med! Mød op til vælgermøderne. Smil over plakaterne, demokratiets oppyntning. Meld dig ind i et parti! Snak med dine politikere. Læs det politiske materiale, der bliver leveret i din postkasse – og tag aktivt stilling. Og stem – med stolthed!

Det er en fest, hvor festens vigtigste deltager er netop dig!

Demokratiet kan kun fungere, hvis folket vil det!

/ ..sagde hunden, Mine meninger, Politik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *