Taknemmelighed og gode vaner

Jeg er så taknemmelig for 2017 – på rigtig mange punkter. En af de gode ting, jeg fik gang i, er min taknemmelighedsdagbog. Den har jeg været igang med mange gange før – men i år fik jeg gang i min bulletjournal – og derigennem har jeg husket mig selv på, hvad jeg er taknemmelig for.

3 punkter hver dag.

Jeg kan mærke virkningen. Jeg kan mærke, hvordan mit fokus er ændret fra det, der irriterer mig – til det, jeg drømmer om. Det, jeg går efter. Det, jeg er lykkelig for. Mine tre daglige punkter virker.

Mine tre punkter har hjulpet mig med at holde fast på de ting, jeg helst vil: Min motion i år har været fantastisk. Jeg har næsten fået trænet 100% dagligt – svarende til over en times motion – hver dag i 365 – med ganske gå undtagelser. Og jeg kan jo godt mærke effekten.

Mine spisevaner er jeg også vanvittig stolt af. Jeg har holdt dem – hele året – sådan med undtagelse af to gange ris a la mandel – og en ubeskrivelig dårlig fiskefilet.

Det er underligt: Jo mere, man husker at være taknemmelig for. Desto mere dukker der op, at være taknemmelig for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *