“Det bliver et ja tak herfra”

365 dage er gået med LCHF. Og det er tid til at overveje:  Hvad nu?

Jeg har en naturlig idee om, hvor jeg vil hen – hvordan jeg vil have min krop fungerer – og jeg vælger at tage udgangspunkt i den i forhold til mit valg:

  • Mit vigtigste mål overhovedet er, at skal stoppe min vægtøgning.
    Det er opnået til fulde
  • Jeg ville gerne tabe mig
    Jeg har tabt mig 15,8 kg idag. Det svarer til, at jeg har tabt mig 1,31 kg om måneden – eller 304 g om ugen. Det er jo ikke fordi det er vanvittig meget – men det er stabilt fald. 
  • Min krop skal fungerer. Jeg skal have samme energi til at cykle mv.
    Mit energiniveau er bestemt ikke faldet i året, der er gået – måske tværdimod. Og jeg har motioneret rigtig meget hele året. 
  • Jeg vil ikke længere føle sult!
    Som udgangspunkt er sulten væk. Er den dukket op alligevel, har man altid kunne nappe en mandel eller et stykke go ost. Det har betydet mere for mig, end jeg havde regnet med. For den manglende sult har haft mange andre fordele – mere om det senere. Men sulten er væk. Underligt underligt underligt at skrive efter at have haft sulten som fast følgesvend i så mange år og også underligt, fordi jeg i gennem mange år har lært mig selv at tænke “Nu taber jeg mig”, når maven knurrede. Det har aldrig været rigtigt!
  • Jeg vil have styr på mine hormoner
    Jeg er en kvinde i begyndende overgangsalder. Og inden da, var jeg en kvinde med så store hormonudfordringer, som de kommer. Jeg har lidt af acne altid, ligesom min menustration er noget af en fest. Hormoner har også påvirket mine følelser og mit sind. Jeg har fået styr på rigtig mange hormoner i året, der er gået. Min næse-acne er ikke væk, men der er bedre styr på den, end der har været. En ting, jeg har været rigtig glad for er, at min øget uønsket hårvækst i meget høj grad er blevet mindre! Jeg behøver ikke en pincet i lommen altid, for den ene gang om måneden, jeg møder et enkelt hår, er det til at løse løbende.
  • Jeg er træt af at ligge søvnløs. Jeg vil gerne sove.
    Jeg har lange perioder med søvnløshed. 1-2 timers spinkel søvn sent på natten efter timers TV, læserier og almindelig glanen ud i verdensrummet. Det stoppede ret hurtigt efter jeg startede LCHF. Pludselig sov jeg glimrende. Og i de første 9 måneder oplevede jeg ikke en eneste søvnløs nat. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Efterfølgende har jeg haft lidt. Jeg regnede også med, at der var mange grunde til min søvnløshedsudfordring. Jeg kan idag konstatere at een af dem har været mad – og at den del er løst. Jeg har ikke spist en pille, for at sove i året, der er gået. Og det tvivler jeg på, jeg nogensinde kommer til igen. Det er stort.
  • Jeg vil have det bedre
    Jeg regnede med at “få det bedre” handlede om, at jeg blev mindre og dermed gladere for mig selv. Det bliver jeg sådan set også løbende. Men “få det bedre handler også om noget andet, der igen er hormonbestemt. Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor mange at mine vredesudbrud, der i virkeligheden bundede i, at jeg var skide sulten. Jeg kan idag – et år efter – konstatere, at det er langt hovedparten! Der går enormt længe imellem den der frustration, hvor jeg bare bliver vildt irrationelt irriteret. Jeg har fået det bedre: Mit humør er langt mere stabilt – og langt bedre.
  • Jeg vil leve et liv, hvor jeg ikke skal undvære alt det, alle andre får.
    Det var mit oprindelige udgangspunkt: Jeg vil til fødselsdag – og spise og drikke noget, uden at min krop går helt amok og alle planer er ødelagt, men omvendt også sådan, at jeg kan deltage og selv have fornøjelse af de sociale arrangementer.
    Dette mål er indfriet. Men det er ikke så nemt, som det lyder. Største udfordring er fødselsdag med lagkage og cacao. Der er intet – ud over en klat flødeskum på en god dag, jeg kan spise. Men til alle andre arrangementer, kan jeg sagtens spise korrekt, selvom jeg er ude. Vi har spist ude en gang hver 14. dag hele året. Og vi har ikke været så kreative, som vi kunne være – for vi har fået en god bøf med bearnaisesovs og grønt igen og igen og igen. Men der er mange flere muligheder – og det er ikke svært at spise udenom det, der er uhensigtsmæssigt. 
  • Jeg vil ikke savne..
    Jeg var bange for at komme til at savne brød, pasta og kage. Men det er noget af det, jeg slet ikke fatter: det hra været utrolig nemt at sige nej tak. Lysten til at spise de forbudte kulhydrater, er der ganske enkelt ikke. Jo, jeg drømmer om en croissant. Det har jeg gjort længe. Og jeg kommer nok også til at spise en croissant en dag. Men den der chokoladekage, der bliver tilbudt på arbejdet – eller det slik ungerne får tilbudt fredag, siger mig ingenting. De der kager, der før lå i skabet og kaldte på mig, bliver tørre og gamle nu: Interessen er der ikke. Og det er lidt sært – men rart. 
  • “Hele systemet skal virke”.
    Det er lidt op og ned, hvordan min mave virker. Der kan gå meget længere imellem et godt toiletbesøg, end der nogensinde har kunne før. jeg er nu begyndt at spise HUSK, og det hjælper mig rigtig meget. Men det er ubetinget en dårlig ting ved LCHF i min verden. 
  • Mit kolesterol skal forbedre sig
    Jeg anede i forvejen intet om, at mit kolesteroltal er helt i hampen. Men det har det været. Efter 6 måneder fik jeg det målt i en helt anden forbindelse, og opdagede, at det var voldsomt forhøjet. Jeg har så fået det taget igen efter 6 måneder og kan se, at det falder forholdsvist hurtigt og godt. Så LCHF betyder for mig, at mit kolesteroltal falder. Men det skal det naturligvis blive ved med. 
  • Resten af familien kommer til at tage på, når de fortsætter med at spise kulhydrater
    I starten brugte vi meget tid på at lave “mine og jeres” retter. For der var da alt for meget fedt i og vi var bekymret for, at vores børn ville tage på af det. Men efterhånden opgav vi opdelingen lige så stille. Og der er altså ikke sket noget som helst. Det underligste er så, når sundhedsplejersken taler om min søn, som er til den undervægtige side – og siger “han skal bare have lidt smør og fløde”. Det er svært ikke at smile og sige “Han skulle jo nødigt tabe sig mere – så jeg tror ikke, det er fløde og smør, jeg giver ham” 

Alt i alt er jeg slet ikke i tvivl: Dette virker. Jeg har det godt og jeg kan spise al mulig vanvittig lækkert mad. Jeg taber mig, jeg fungerer rigtig godt. Jeg bliver ved.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *