Størrelse 40

De sidste tre måneder har været lidt hmmmmm… i forhold til vægttabet. Det går fremad – men noget så langsomt – og hver gang, jeg har tabt 200 g mere, så tager jeg 3 kg på, som jeg så taber igen lige så hurtigt – for så igen at smide 200 g.

Jeg er ikke i tvivl om, at det handler om hormoner – og ikke at jeg spiser forkert. For det er fast som amen i kirken: De kilo, jeg har taget “lyn-på”, de starter med at forsvinde igen 2 dage før, jeg får min menustation. Og vægttabet fortsætter så henover 5-10 dage, afhængig af min menustration.

Men jeg er kommet i den alder, hvor sådan noget kvindehalløj ikke længere er fast. Faktisk er den eneste regel lige nu, at der ikke er nogen regel. Måske er der 10 dage imellem to perioder. Måske er der 20. Måske er det kun 1 dags besvær, måske er det 10 dage. Selv min p-tracker-app, der ellers har kunne forudsige ting for mig i årevis, har givet op. Der er ingen regler længere. Hormonerne rusker sig igennem min krop.

Og mens folk tror, at vægttab er noget, der kommer af at spise mindre og dyrke mere motion, så har jeg en dårlig nyhed: Vægttab er langt mere hormoner, end det er noget som helst andet. Vægtøgning er langt mere hormoner, end det er noget andet. Og derfor står jeg nu midt i mit livs hormonrutsjetur, og det eneste, jeg kan gøre, er at holde på hat og briller – og sikre mig, at jeg får den rigtige kost – og får tilpas meget motion. Krydse fingre for, at min rutsjetur ender, der hvor jeg drømmer om, den ender: Med vægttab.

Det er svært at blive ved med at være så principfast, som jeg er pt. Det er så svært at blive ved med at vælge rigtigt, når der ikke sker noget på kroppen. Det er svært, at vælge rigtigt igen igen, når jeg idag vejer 2 kg mere, end jeg gjorde for 14 dage siden … igen igen, mens jeg tålmodigt venter på, at de to kilo forsvinder igen. Og lige præcis derfor, betyder dagens oplevelse så meget:

Vaskemaskinen knokler – hvilket medførte, at der ikke var nogen rene bukser til mig. Så jeg tog bunken af “for små” bukser – og fandt et par i størrelse 40 frem. Jeg vidste udemærket godt, at dette kunne gå hen og blive rigtig øv-agtigt – for så længe siden er det ikke, at jeg gik fra 46 til 44 – og der gik rigtig kort tid derfra, til jeg krøb i en 42. Og nu stod jeg overmodigt foran et par i størrelse 40. “Det er ok, de strammer.. Det er kun lige nogle timer, jeg skal have dem på”, sagde jeg til mig selv, da jeg hev dem op over røven.

De kom op over røven! Og ikke kun det. De smøg sig om min krop, som var de født til formålet. De sad perfekt. Slet slet ikke for stramt. Bare perfekt.

Det har jeg så danset over resten af dagen

4 thoughts on “Størrelse 40

  1. Hej. Jeg har fuldt med på din blog gennem flere år. Tak for god læsning. Nu er jeg selv sprunget på Lchf
    og er lidt nysgerrig på om du er i ketose? Vil du give evt. ketose kreditten for dit vægttab? Hvis jeg går for tæt på er det okay du ikke svarer 😊

    1. Tak, fordi du læser med!

      Jeg har ingen ide, om jeg er i ketose. Min tandlæge konstaterede, at jeg lugter af acetone ud af munden (i forbindelse med udtræk af en tand) hvilket i hvertfald er et tegn på enten sult – eller ketose.

      Sult er det ikke 🙂

      Jeg ved ikke, om det er ketose. Men noget virker. For mig handler det om en livsstil, hvor jeg glæder mig til hvert måltid – og er mæt. Og jeg er ikke på strikt.

      Hvad med dig selv? Taber du dig? Og kører du strikt?

  2. Hej. Tak for at du giver dig tid til at svare. Jeg er lige startet på lchf og er med i en gruppe under Patricia Højbo. Hun har en meget inspirerende hjemmeside, men jeg kigger også med hos madbanditten. Især hendes youtubekanal er oplysende, synes jeg. Jeg ved ikke om du har set den om ketose? Ja, jeg kører strikt, og planen er at gøre det de næste seks uger for at booste vægttabet.
    Jeg synes, det er spændende med teorien om fedtforbrænding contra kulhydratforbrænding. Det har været en kæmpe øjenåbner for mig 🙂
    Som sagt er jeg lige startet. Jeg har kun været i gang én uge, så første vejning er mandag, men jeg føler selv, at der sker noget. Jeg er også forbløffet over at spise så fedt og at være så mæt længe og så tabe mig – forhåbentligt.

    1. Det tog mig meget længe at acceptere at fedt er en del af en sund kost – efter at have levet fedtforpint i så mange år. Men jeg er – efter et år – ikke i tvivl om, at jeg spiser sundt. Også selvom jeg køber 1,5 l fløde om ugen.

      For mig handler det ikke så meget om at spise strikt. For mig har det været noget med at finde en balance, hvor jeg reelt ikke føler, jeg nødes – samtidigt med at jeg taber mig – eller er forholdsvis stabil. Men at starte på 6 ugers strikt lyder som en god måde at komme ind i keto/lchf på.

      Og der har strikt og ketose aldrig været en nødvendighed. Jeg vil skyde på, jeg spiser mellem 50 og 100 g kulhydrater om dagen – og det virker for mig på den lange bane.

      Jeg tror det handler om at finde sin egen balance. Og i den balance er mæthed. Det er det, jeg er mest taknemmelig for overhovedet: Jeg er mæt!

      Når jeg så ikke har tabt mig i en periode, kan min gamle hjerne indimellem tænke “mindre mad – jeg sulter ikke nok”, hvilket vildt nok får min vægt til at stige. Når jeg så spiser mig mæt igen, falder vægten. Det er ubetinget ikke et spørsmål om at sulte sig selv, det er jeg helt sikker på nu!

      Jeg må finde Patricia Højbo 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *