Jeg er stjernelæser. Jeg har en stjernelæsermakker. Sammen sidder vi på det lokale bibliotek to gange om ugen og læser. Og jeg er fan! Jeg er ikke helt sikker på, at min stjernelæsermakker er helt så vild med ideen. Men jeg håber, at min stjernelæser med tiden, vil føle, at tiden var godt givet ud – for ideen er, at styrke min stjernelæsermakkers læseevnerne. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi er på rette vej.
Jeg elskede at læse højt for mine børn, da de var små. Jeg blev direkte skuffet, da min datter proklamerede: “Jeg kan selv nu – nu behøver du ikke læse mere”. Mest fordi det var midt i serien om Skammerens datter – og fordi jeg hver aften gik og glædede mig til at læse bogen og finde ud af, hvad der nu skete. Noget der på en eller anden måde bare var hyggeligere sammen med min datter. Og så pludselig – midt i 2. bog – så gad hun ikke mig mere. “Du kunne jo bare læse den færdig selv”.. jo – men det var jo ikke det samme! Det var noget, jeg havde med hende.
Som stjernelæser er det ikke mig der læser. Det er min makker. Og min makker læser højt for mig og så støtter jeg og hjælper, hvor jeg kan. Fordi jeg er en fremmede, er det ikke helt så nemt at blive uvenner eller såret. hvis bogstaverne ikke helt vil, som min makker vil. Og fordi jeg er fremmede, er det at lave overspringshandlinger eller andet, ikke helt så nemt. Så vi læser. Vi læser så koncenteret, at jeg indimellem må stoppe min stjernelæsemakker, så stjernelæsermakker også lige kan få lidt saft. Så min stjernemakker også lige kan hvile øjnene.. bare lidt. Vi læser så meget, at selv om jeg siger “det er den sidste side”, så kan min makker ikke helt lade være med at bladre – og tage en side mere.
Og det virker. Lixen i den bog, vi nu har fundet frem, er lidt højere. Og når min makker læser højt, er der mere og mere sikkerhed i stemmen. Sætningerne bliver mere og mere levende. Jeg er så imponeret af min makker! Jeg har en fantatisk stjernelæsermakker.
Vi taler ikke så meget sammen, ud over læsningen. Men jeg syntes godt, jeg kunne mærke en higen, da min makker fortalte mig om en pige, der kunne læse “Skammerens datter” i 2. klasse. Jeg syntes, jeg kunne mærke drømmen indenunder.. drømmen om selv at kunne. Og uden jeg siger et eneste ord til min makker, så har jeg fået tændt en drøm i mig: Når vi har læst sammen i 5 måneder, så håber jeg, at vi kan komme til et niveau, hvor min stjernelæser kan kaste sig ombord i “Skammerens datter”.
Det ville være en fantastisk afslutning på vores makkerteam..