Taknemmelighed – og hvad det gør ved mig

Det er efterhånden længe, jeg har ført min taknemmelighedsdagbog. Indimellem ligger den over nogen dage – men alt i alt, får jeg skrevet det fleste dage. Jeg gør mig umage for at tænke dagen igennem, for at finde tre punkter, jeg kan slå ned på. Tre punkter, der netop skabte lys og glæde på denne dag.

Den første kan indimellem føles søgt og svær at finde. Men normalt så kommer nummer to helt af sig selv og når jeg er ved at skrive nummer tre, dukker nummer 4,5 og 6 op helt af sig selv. Jeg har så uendelig meget at være taknemmelig for. Selv på mørke dage.

Videnskaben har også bevist det: At skrive taknemmelighedsdagbog gør een lykkeligere.

Jeg har vitterligt meget at være taknemmelig for. Men det handler bestemt også om, at jeg har valgt at jeg har meget at være taknemmelig for. Og når jeg fokuserer på det, jeg er lykkelig for, er der ikke plads til alt det, der ikke er så godt. Hvilket reelt er smart, for de ting, jeg er ked af, bliver kun størrer af at jeg bruger lang tid på at tænke over dem. Mange af de ting, jeg er ked af, kan sagtens tåle kun lige at blive “hjernebehandlet” en halv eller en hel time – og så komme ud af systemet igen. Det bliver ikke bedre af, at jeg bruger hele og halve dage på at tænke over det. 

For jeg har det meget bedre med taknemmeligheden og jeg kan mærke at verden omkring mig, har det bedre med, at jeg er taknemmelig.

Jeg elsker at gå og tænke over, hvordan man får sagt til hende den unge pige, at hun ser godt ud, uden samtidigt at sige til hende, at man skulle have en interesse i hende. Jeg elsker, når jeg ser en fantastisk mor med dejlige unger – og jeg kan få muligheden for at fortælle hende, at hun er det. Eller takke kassemedarbejderen oprigtigt for, at han har bragt et smil til min dag.

Det giver mig selv så meget. Jeg tror, det giver mig mere, end det giver dem, jeg roser, takker og er taknemmelig for!  Jeg kan mærke, at mit stressniveau er et helt andet sted, end det har været. Jeg kan mærke, at min hverdag bliver lysere.

Og så kan jeg se en væsentlig ting: Alle de der små hverdagsting, vi normalt har. Irritationen over at stå i kø, frustrationen over den lange transporttid til jobbet eller det manglende overskud til at tackle, at andre gør noget anderledes end een selv, er helt og aldeles forsvundet.

Når jeg står i køen, har jeg meget mere travlt med at stå og tænke pæne tanker. Jeg har travlt med at smile over den lille dreng, der leger – og den gamle dame, der forsigtigt hiver pungen frem.

Jeg opdager ikke, at der er trafikpropper på vejen til arbejdet, for jeg har travlt med at nyde, at jeg sidder sammen med min mand og snakke med ham om dagen der kommer, og de dage, der er gået.

Og når knægten ikke har støvsuget efter mine normer, bruger jeg langt mere tid på at være taknemmelig over, at han støvsuger – og langt mindre på, at standarden ikke endnu er, hvor den en dag kommer til at være.

Jeg kan meget varmt anbefale at skrive taknemmelighedsdagbog.

Hvilke tre ting er du taknemmelig for idag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *