Når man loader et helt barneliv

Jeg har brugt den sidste lange tid på at samle min søns fotobog. (Shy sig det ikke til ham!!)  Til konfirmation får han en foto-bog som sin søster, med alle de store og små ting, vi har oplevet sammen. Minder om sommerferier, udflugter og tossede ideer, han har haft og gjort. Den lille mand, der lå i slynge – og min store knægt, der prøvede sin “konfirmationsdragt”, som han kalder den. Side efter side – år efter år – har jeg gennemgået.

Det har været en rejse. En god rolig rejse igennem min skønne søns efterhånden næsten 15 årige liv. Jeg har brugt to måneder på projektet – og en hel vinterferie. Og endelig kunne jeg klikke på “færdig” og “bestil” knappen.

Her begyndte serveren at hente billederne op – og det viste hjemmesiden mig. Billede for billede blev vist på skærmen. Nu er det dette billede, der loader – og nu dette. Billede efter billede glimtede forbi.

Efter 2 minutters filmshow blev jeg nødt til at rejse mig og gå. At se min søns første 15 år så hurtigt forsvinde for øjnene af mig, kunne jeg slet ikke. Hvor blev tiden af? Hvad skete der med min lille uskyldige knægt, der fiskede krabber på Samsø? Hvor blev han af, ham der ikke kunne lade mit motionsur og min vielsesring sidde i fred? Og frøpladerne! Tiden, hvor vi sejler ud til frøplanerne, er gået. Og den der didymos!! Han kommer aldrig igen til at sidde i sin slynge.. (Nej – for helvede … han er 15!! Han er højere end mig!)

Tiden forsvandt, som billede for billede blev oploadet. Han er ikke min mere. Han er på vej ud i verden til sin søster – og til alle de andre.

Og jeg kan slet ikke følge med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *