Når mindstemanden skal konfirmeres lige om lidt, skal moderdyret naturligvis også ekviperes. Og aftalen var: “Det skal sidde pænt. Det er ikke prisen, det handler om”.
Vi fandt Ro’s torv, hvor jeg skimmede butikker. I mit hovede er der to kategorier af tøjbutikker. Der er “Her kommer du grædende ud”-butikken – og “Her får du boostet dit selvværd”-butikken.
Der er flest “Her kommer du grædende ud”-butikker. Og jeg er ikke sikker på, jeg forstår det. For at nævne een af disse butikker, er der sådan noget som “Hunkemøller”. De magiske mål for en kvinde er 90-60-90. Pånær i Hunkemøller. Der er de perfekte må omkring brystet nærmere 70 eller 65. 65 cm under brystet – og så en G-skål? Det fører de!! Hvilken plastikkirurg med respekt for sig selv, installerer en g-skål på en kvinde med 70 cm under brystet? Brystet er jo større end kvindens liv!
Jeg kan sagtens leve med, at der er plads til forskelligheder – men der, hvor jeg bliver ked, er så når de opgivende siger “85D – så store størrelser fører vi desværre ikke”. Hva??? Så STORE størrelser? Det er gennemsnitligt! Men gennemsnitlige kvinder har ikke brug for undertøj – ihvertfald ikke det sexede. Det er kun til dem, der er blevet brystopereret (???)
Hunkemøller er en af min “her-går-jeg-grædende-ud” butikker. Jeg bliver efterladt med en følelse af at være helt forkert. Helt skæv.
Men det gælder også almindelige kvindebutikker. Jeg er størrelse large – og de få stykker tøj, de fører i “så store størrelser”, sidder, så man tror, det er løgn. Det er reelt et stykke stof, man har fået til at passe på en kønsløs, formløs gine – og så har man ellers justeret målene op. Resultatet er, at det sidder forfærdeligt på alle måder. Ingen tvivl om, at jeg, som størrelse large, sidder tilbage med en følelse af, at de mildest talt ikke ønsker mig som kunde.
Pointen er jo, at vi er forskellige som mennesker – så hvor jeg gerne vil have fremhævet min barm og skjult min mave, vil den næste kvinde have fremhævet måsen – og gemt halsen. Og der burde da kunne laves tøj, der tilgodeser vores forskellige behov?
Jeg hader at prøve tøj – af samme årsag. Jeg har det så svært ved følelsen af, at der er noget galt med min krop. For det synes jeg jo ikke der er! Jeg synes, der er noget galt med tøjet! Ikke desto mindre ender jeg altid med at føle, at det er min krop, den er gal med.
Idag fandt jeg to butikker, som jeg helt sikkert kommer tilbage til. Først fandt jeg en butik, der forhandlede Ilse Jakobsen kjoler. Hos Mo, tror jeg den hed. Jeg fandt ret hurtigt ikke mindre end 6 kjoler i størrelse large, som jeg tænkte, jeg kunne prøve.
Et normalt kjoleindkøb resultere i 5 kjole, der slet, slet ikke fungerer og een, der måske, på en god dag i modlys, går an.
Men disse seks kjoler var anderledes. Jeg kunne kun sortere een kjole fra på grund af snittet, der ikke passede til min krop. De 5 andre sad faktisk fantastisk. Det var faktisk så svært at beslutte sig, at jeg endte med at vælge to – og en blazer-jakke. Nå ja – og en regnjakke.
Jeg lavede nøjagtigt samme nummer i Triumph rundt om hjørnet, hvor min størrelse faktisk var mere gennemsnitlig, end noget andet. Herinde var det pludseligt normalt, at når man har store bryster, er det fordi man ofte er noget bredere om brystet, end gennemsnittet.
Jeg fløj ud af butikken og følte mig som en gudinde. Jo, det er en kombination: Det var en butik, der solgte tøj til kvinder – ikke formløse stativer – og så er mine 16 færre kilo gør ikke noget negativt for, hvordan tøjet sidder.
Jeg kommer nok aldrig helt til at forstå ideen med, at sælge tøj, som kun de færreste kan passe og se godt ud i. Og ideen om, at ekspedienter kan tillade sig at vrænge på næsen af over 50% af alle kvinder som kunder i netop deres butik.