Kender du det?
Hun kom bagfra efter et kryds – og cyklede lige forbi mig. Det er som sådan ok. Det var måden, hun cyklede forbi mig, der gik helt skævt i mig.
Hun havde store røde, tunge gummistøvler på – og hun sad ret op og ned på cyklen, afslappet og roligt. Ikke desto mindre fløj hun forbi mig.
Jeg er vant til at blive overhalet af nedbøjede mænd klædt i lycra – liggende hen over deres 20.000 kr cykel. Jeg er vant til at blive overhalet af de hurtige el-cykler … men ikke kvinder i røde gummistøvler, der sidder ret op og ned på deres almindelige damecykler. Og min forfængelighed gør, at det kan jeg alligevel ikke leve med.
Så jeg satte cyklen i gear og speedede op. Pulsen, der langsomt sneg sig opad – og farten, der i den grad tog til. Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan cykle hurtigt.. Forbi kvinden med de røde gummistøvler skulle jeg bare nå!
Det blev til 9 km, der gik utroligt hurtigt – i forhold til, hvad jeg plejer. Jeg ramte 30 km/t – og fløj. Og jeg mødte kvinden med de røde gummistøvler flere gange – men kun ved kryds, hun var kommet først til – og kun så længe, der var rødt. Når først der var grønt, fløj hun forbi mig igen.
Hun var en fantastisk pacer. Og først ved det sidste kryds, hvis jeg øje på hemmeligheden: Hun cyklede på el-cykel. Der var bare noget på bagagebæret, der havde skjult batteriet – og dermed havde jeg troet, at hun, som jeg, cyklede uden hjælpemotor.
Det hjalp på forfængeligheden – også selvom jeg her på time 2 stadig sveder ned af ryggen 😀 (Og tak til damen med de røde gummistøvler – det blev en hæsblæsende og dejlig tur)