Indkøb i Corona-land

Vi er tydeligvis bekymret for conona-virus på vidt forskellige niveuaer i Danmark.

Jeg begav mig på indkøb idag. Det sker sjældent. Faktisk kun, når det er fuldkommen nødvendigt, fordi min mor mangler indkøb. Og jeg er hende, der er corona-anti-smitte-bevæbnet til tænderne.

I min bil er der håndsprit gemt hensigsmæssigt af vejen, så man ikke kan se det udefra. Og jeg har lavet mine egne “spritservietter”. En indtørret og gammel omgang baby-wipes i en lukket plastikbeholder, har fået tilsat 1 liter husholdningssprit.. Jeg har engangshandsker liggende i bilen, så jeg altid lige kan nappe sådan et par. Og til når den tid kommer, så har jeg også et mundbind liggende.

Mundbindet er på ingen måder et værnemiddel på niveau med hospitalets mundbind. Men den dækker mund og næse. Den sikrer at jeg ikke kan pille mig i mund/næse – og alt andet lige, så tager den også noget af det, der måtte komme i min retning rent spytmæssigt.

Min indkøbstur starter i bilen, som jeg spritter af i husholdningssprit. Jeg vasker fingre grundigt, inden jeg forlader hjemmet. Vel fremme ved butikken starter jeg  med at tage engangshandsker på og med at spritte indkøbsvognen af. Indkøbsvognen bruger jeg uanset mængden af indkøb – for  den sikrer mig mindst 1 meters afstand til dem foran mig.

I butikken tager jeg ikke på varerne. Jeg tager den første, jeg ser på. Og jeg holder afstand i den grad.

I dag startede jeg i Rema1000. Og det er ubetinget første gang, jeg har handlet ind og har trukket vejret let. Først bliver der tilbudt håndsprit ved indgangen. Kunderne har forstået budskabet: De kommer een og een – med en enkelt undtagelse. Dermed er der godt plads i butikken. Og når nogen skal i mælkedisken, så venter de andre pænt 2 meter derfra, før det bliver deres tur.

Ved kassen er der streger i gulvet, så vi ved, hvor i køen, vi skal stille os – og foran ekspedienten hænger en plastikplade som skjold mellem kassemedarbejderen og mig. Der er fjernet adskillige reoler i butikslokalet, så det er muligt at holde afstanden.

Det er helt seriøst første gang, jeg har handlet, siden corona kom til byen, med skulderne nede. Her kan jeg være – uden at være bekymret for smitte. Alle forholdsregler er taget og overholdes.

Helt høj af følelsen af, at kunne handle uden bekymring, besluttede jeg mig for at tage til Stenløse – til Egedals centeret.

Igen har alle butikker taget hensyn. Der er streger i gulvet – og skjold for medarbejderne. Men her er mennesker. Mennesker, der mildest talt ikke har samme holdning, som mig, til smitten.

I Rema1000 holdte jeg til højre hele tiden. Og jeg kunne se, at når jeg gik forbi andre kunder, holdte de også til højre. Vi var begge klar over, at der skulle være størst mulig afstand imellem os. I Egedal centeret skete der pludseligt det modsatte. Når jeg trak til højre, så valgte andre mennesker at gå endnu mere “i midten” og dermed endnu tættere mig. Og mure undervejs stiller jo en vis begrænsning af, hvor meget man kan trække til højre.

Jeg følte mig pludseligt som en alpin slalom-løber. Det var et spil af dimensioner at sikre afstand til andre. Når jeg havde afstand til dem, der kom imod mig, så valgte dem, der var bag mig, at gå bag om mig – 30-40 cm fra mig. En kvinde sagde til sin mand: “Nu skal du holde afstand til Hus-forbi manden”, hvortil “Hus- forbi”-manden svarede: “Det behøver han slet ikke! Jeg hedder Bjarne – og det gør du også .. ikk.. ha ha” . Skide skægt, Bjarne!

Øh.. ok – tænkte jeg – og slalomet mig selv ind i Kvickly.

Og se, her mødte mig et syn, jeg virkelig ikke forstår. Som jeg virkelig, virkelig, virkeligt ikke forstår: En kvinde siddende i en eletrisk kørestol – med ILT-beholder bag kørestolen, var parkeret lige inde for døren. For her havde hun da mødt een, hun ikke havde talt med længe. Og de stod så og talte sammen. Med et maksimalt afstand på 30-40 centimeter.

Altså en stærkt handicappet kvinde med behov for ilt vælger selv at handle. Og når hun nu er der, så kan hun da også lige få sludret lidt med alle vennerne ???????????

Øh… hva? Altså jeg har omlagt hele mit liv, for at sikre svage borgere deres liv. Jeg bliver hjemme, køber sprit og knokler netop for at sikre, at vi ikke smitter hinanden. Og så sidder der en i en kørestol – med ilt – og får sig en hyggesnak med en gammel veninde?????? Hvad får en gammel veninde til at stille sig så tæt på en, der åbenlyst hører til en kategori, hvor alle er enige om, at vi skal passe på dem? Hvad i alverden tænker kvinden i kørestolen på alene ved at være i butikken?

Jeg købte blomster – hvilket i sig selv var angstprovokerende. For at holde to meters afstand til andre kunder i blomsterhjørnet, er svært. Der er ikke så meget plads. Bag kassen er der 3 kvm. Og her stod 4 medarbejdere – og måtte sno sig mellem hinanden. Og når andre kunder kommer bagfra for at se på blomster, er der ikke den store forståelse for, at der står een og handler – meget mindre end 2 meter fra dem.

På boghandleren dør stod der “Maks 5 kunder af gangen”. Så fint et tiltag! Og så meget en mulighed – for det er nemt udefra at overskue butikken – så det er ikke svært at se, hvor mange, der er derinde.

Bare trist at mor, far og barn besluttede sig for at gå derind sammen før mig. Jeg havde allerede talt 3 kunder – så jeg stillede mig udenfor døren og ventede. En mand gik til døren – og jeg fortalte ham, at der var flere end 5 kunder, hvorefter han stillede sig i kø sammen med mig.

Jeg fik luret ind i butikken – og kunne konstatere, at der ikke var 6 kunder – men nærmere 12 kunder. De fleste af dem var tydeligvis sammen 2-3-4 mennesker sammen. Når du tager de 12 kunder -og lægger de 3 ekspedienter til, så er butikken nu så fyldt, at det er en sag for politiet.

Men det generer ikke dem, der er på familieudflugt.

Så … jeg fik ikke handlet i boghandleren i dag.

Det er trist, når nu butikken selv gør, hvad de kan for at sikre os, at kunderne så er så skide ligeglade med corona, at de da mener, at det er en familieudflugt at gå på indkøb.

Jeg er ret rystet over, hvor stor forskel der er på os, der handler. Jeg er rigtig glad for, Rema1000 – og ikke mindst den måde, deres kunder tydeligvis handler på. Egedal centerets kunder trænger i den grad til opdragelse.

Dem, der tager på familieudflugt og ikke overholder reglerne, bliver i den grad bekræftet i, at det er dem, der gør det rigtige – og at det er os andre, der er hysteriske. For jeg kommer ikke igen! Det er ganske enkelt ikke trygt nok. Og jeg er helt sikkert ikke den eneste.  Så indkøb bliver stedet hvor mennesker, der ikke har respekt for landets tilstand og anmodninger fra butikkerne mv. , kan mødes – og være enige om, at vi andre er hysteriske.

Hvilket er vildt ærgeligt – for jeg vil rigtig gerne handle og støtte den lokale handelsstand.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *