Når jeg ser på mit liv for et øjeblik, er det tydeligt hvordan tingene blandes sammen i en uendelighed. Problematikken, jeg sidder og skal løse på arbejdet, blandet sig med smilet fra Jonathan ved morgenmaden – og med duften, der sidder i min bluse og mest af alt minder mig om ham, der kysser så fantastisk.
Der er er en uendelighed af hensyn og lag, sanser og følelser. Der er forholdet til ham, der kysser så fantastisk og de små huslige gerninger. Der er hensynene til dem omkring een, man ønsker at passe på, eller som man kan se, trænger til støtte. Og der er noget så simpelt som kroppens daglige tilstand. Måske har jeg menustration, måske er jeg småsur, fordi jeg ikke har sovet godt, eller går i en halv drømmetilstand, fordi jeg har drømt fantastisk – og nu hvivles ind i drømmen i levende live.
Og lige der leves livet. Lige der oplevelse alt.
1000 tråde mosler sig sammen – og tilsammen bliver det til mit liv – til et øjeblik af mit liv. Først i retrospekt kan jeg se det klart. Først i retrospekt, er det tydeligt, hvilke tråde, der var tykke og fyldte – og hvilke tråde, der ikke var ret lange – og ikke kom til at betyde noget særligt.