Een af de ting, jeg trods alt lærte mig, sidste gang jeg tabte mig massivt, var at jeg skulle smide mine “for store bukser” ud efterhånden som jeg krympede af dem.
Jeg skulle kun have den størrelse, jeg nu engang brugte – for dermed ville jeg kunne mærke i bukselinningen, hvornår “det er tid.”
Jeg fik smidt de to største numre ud – men fik beholdt et enkelt par i størrelse 42 – og nogle flere i størrelse 40.
Og nu skal buksemetoden så stå sin prøve, for nu kan jeg tydelig mærke, at jeg synes bukserne er mindre og mindre sjove at få på. Dem i størrelse 38 bruger jeg ikke “i øjeblikket” og mine favoritbukser er klart dem i størrelse 42. Så nu er det tid.
Workouten er gået i gang – og jeg tænker over min kost. Slik, is, kager mv. er skrottet med øjeblikkelig virkning.
Men det gør mig nu ikke så meget, at jeg er vokset sådan om livet. For mens jeg voksede, stoppede jeg med min anden last. Så når jeg igen kan komme i mine yndlingsbukser uden at det strammer, så har jeg vundet to ting: Figuren OG jeg er kommet af med min last.
Men når jeg har tabt mig denne gang, så ryger alle andre bukser end størrelse 38. Det havde været nemmere at gå igang for 2 numre siden. Så havde der ikke været helt så langt til målet 🙂