Jonathan kommer hen til mig – med et smørret smil på læben og hænderne på ryggen, mens jeg ligger på sofaen. "Moar sove" siger han kærligt og kælent. "Skal mor sove" spørger jeg. "Ja" svarer Jonathan… og jeg smiler til min søn, før jeg lukker øjnene og lader som om jeg sover.
Der går kun et øjeblik, før jeg med et forskrækket hvin åbner dem igen. Jonathan har stillet sig helt hen til mig – og fundet sin nye og meget skinger fløjte frem. Heri piver han den ækleste tone.
Min hvin blander sig med min søn begejstret grin.. "Mor sove gen!!" er det eneste han har at sige til den sag.
Knægten har altså humor. (Også selvom overraskelsesmomentet var væk 4. gang jeg lukkede øjnene 🙂 )