Det er en af de ting, jeg elsker ved blogland. Bogstaver, der flyder sammen og bliver til ord – der igen danner sætninger… og mit eget indre billed af bloggeren i den anden ende.

Det skal ikke være censur i blogland. Der MÅ ikke være censur i bloglang.. men jeg var så naive og grøn, at jeg troede, at censuren var op til den enkelte blogger – og trods at vi er forskellige i vores grad af diskrethed og anonymitet.

Men nøjagtigt hvor går grænsen?

Min lyst til at blogge dæmpede sig betyderligt, da det gik op for mig, at bloggers personlige problemer eller detaljer i hverdagen, er grobund for forargelse og voldsomt grimme udtaleler på andre bloggers blogge.

Kører der en debat om, hvorvidt det er rimeligt, at jeg har sendt en klage til patientklagenævnet hos en anden blogger? Måske nogen er blevet forarget over min søns dårligt udviklet sprog.. eller måske nogen mener det er relevant at diskuterer, hvorvidt det var smart, at min datter fik øreringe?

Jeg var vitterlig naiv. Jeg troede, at vi besøgte hinanden med repekt for hinanden. Jeg har bestemt indimellem besøgt andre bloggere, og tænkt "ok - det er så ikke lige sådan jeg ville gøre i en given situation" Jeg har nogengange efterladt en lille kommentar om, at jeg mente hint og andet om det indlæg, der er blevet skrevet.

Men derfra – og så til at nævne deres problemer på mit site -for at skabe en debat, jeg kan styre – det forstår jeg ikke.

Jeg HÅBER, at det er en enlig svale.. Jeg HÅBER, at der er sunket lidt logik ind – og at resten af bloggerne holder deres sti for ren til den slags. Det er en gave, at få lov at gå ind over hinandens dørtrin – i form af adgang på vores blogge. Det er en gave, der skal respekteres og værnes om. Vi bliver budt gæstfrihed – og den må vi ikke krænke. Vi skal tværdimod passe på hinanden.

Tager jeg helt fejl??

/ Formidling

8 Replies

  1. WordPress › Fejl

    Der er sket en kritisk fejl på dit websted.

    Lær mere om fejlsøgning i WordPress.