Siden jeg lærte Morten at kende, har vi talt om, at det kunne være sjovt at udnytte hinandens ressourcer til et fælles projekt. En fælles retning. Men ikke på vilkår om den “fælles” retning har ville dukke op. De ideer vi har fået, har været mange – men er blevet blæst omkuld lynhurtigt efterhånden som vi har opdaget, at de var for svære, for hårde, for allerede lavet i forvejen.
“… kunne man ikke..” sagde hende veninden der. Og vupti.
Nu har vi ventet på at projektet skulle vælte ned i turbanen i et helt år og vupti – nu er det her. Nu glæder jeg mig bare til at se,om det er lade-sig-gøreligt.
Er det noget du vil fortælle om? Bliver da nysgerrig.
Nu arbejder vi på det – og klarer vi det, så skal jeg nok offentliggøre det 🙂