"Vi skal have yougurt" forklarer jeg Jonathan, mens vi går gennem butikken – hånd i hånd.

"Goas?" spørger Jonathan.
"Ja – Yougurt" svarer jeg.

"Her er Goas" siger Jonathan og åbner køleskabsdøren ind til de små yougurter.
"Ja – men det er den STORE yougurt vi skal have" svarer jeg og tager en liter jordbæryougurt.
"Mig ha goas" siger min søn og kigger længselsfuldt på de små yougurter.
"Vil du gerne have en af dem?" spørger jeg.
"Jaaaa.. mig ha denner Goas" svare han mig.
"Jamen, så tag du den. Så køber vi den" siger jeg og lader lillemanden tage en sukkeryougurt efter eget valg.

Da vi skal betale, tager Jonathan forsigtigt hans sukkeryougurt op, og lægger den på bånden.. "Moar købe goas" siger han til alle, der står omkring ham. De fleste nikker, og fatter vist ikke helt at goas altså er yougurt.

Hele vejen hjem, fik Jonathan snakket. "Mig ha tog – mig a goas" sagde han og løb jublende – og kaldende hen til Farvehandlerens lille tog. "Mig ha goas" forklarede han toget, der holdte i vinduet.

Utrolig så meget lykke man indimellem kan købe sig til for 9,95.

/ Min søns sprog

3 Replies

  1. Der skal ikke meget til at gøre lykke, for børn og gamle mennesker. Så lidt for os kan betyde så meget for dem.

  2. Her koster de 11,95 – jeg føler mig snydt! Dejligt at den lille mand er ved at få øjnene (og munden) op for hvad sproget kan gøre for ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *