Jeg fik gået to timer igår. To timer, jeg meget gerne ville gå – for turen var dejlige – og samtalen flød i eet væk. Jeg var i godt selskab. Vi har aftalt, at vi gør det igen næste søndag. Til den tid er Jonathan hjemme – og han vil elske at race afsted 100…
Read more
Jeg mangler stadig mine famøse 8 kilo – før jeg er tilfreds med min krop. Jeg holder lige en pause. Faktisk troede jeg, at fedtet ville drive af mig lige nu – men så let skulle det ikke gå. Det er også ok. Min gave til mig selv, den dag jeg er på min målvægt, er…
Read more
.. men det var svært at give slip i morges. Jonathan skal i skoven – og det gad han ikke rigtig i morges. Vi cyklede sammen i børnehaven – og der på bænken blev han pludselig lidt mut og ked.. for nej – han ville ikke have regnjakke på – og den taske er også…
Read more
Jeg så på et tidspunkt en film med Arnold S. Han brugte sine terminatorkrafter på at handle sig til en bestemt slags actiondukke til sit barn. Det var en julegave og “sådan er det jo”. Jeg nåede kun 5 minutter ind i filmen. “Gud, hvor åndssvagt” tænkte jeg, og var enig med mig selv om, at sådan…
Read more
Vi har alle sammen en historie at fortælle. Vi har alle sammen øjeblikke, der står lysende klart for os. Øjeblikke, der indeholder kærlighed, fortvivlelse, fornedrelse eller gemen ondskab. Og disse øjeblikke farver os – og farver den måde, vi ser tingene på. “Du kan jo nok forstå, at jeg ikke kommer sammen med dig p.g.a….
Read more
… når man bare griber telefonen, for at fortælle kollegaen, at man tager sønnike med på arbejde imorgen. Lillemanden er nemlig kommet hostende og spruttende hjem. “Er du sikker på, du ikke hellere vil blive hjemme hos ham?” var svaret. Men nøjagtigt, hvor godt man har det, gik nok først op for mig, da jeg…
Read more
Nogen gange kan man et kort øjeblik få en tanke, der er så skræmmende, at man bruge al den kommende tid på at fortrænge tanken igen. Åh, hvor det tager tid, at accepterer, at tanken er der – og at den kun forsvinder, hvis man tænker den til ende..
Read more
…altså andet end, at jeg er holdt op med at bide negle – og at jeg sidder med jordens største smil om min mund.
Read moreTilgengæld byder tilværelsen mig på grundig motion på både den følelsesmæssige front – og på det rent fysiske. For at tage det jordnære først, så har jeg haft en seriøs mavepine de sidste par dage. En af den slags, der ville ud, men ikke rigtig kunne bestemme sig for hvad retning, det ville ud af…..
Read more
Da jeg gik “Bornholm rundt” i 2003 på 3. dagen var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg IKKE ville komme i mål. Tredjedagen var en march på 50 km.. vel og mærket efter to dage med henholdsvis 35 og 40 kms march. Jeg var slet ikke klar over, at fødder og ben kunne være…
Read more