Usikkerheden er åndssvag. Mest fordi han bekræfter mig hvert eneste øjeblik, vi er samme – og de fleste af de øjeblikke, hvor vi ikke er det. Ikke desto mindre bliver jeg mere og mere usikker. I starten var det nemt. Måske ligefrem et skuespil. Kattens dans med musen. Forførelse og leg. Dengang var der intet…
Read more
Det fylder alt i mig. Det pæne og der, hvor man påtager sig roller, for at stå bedst muligt, er forlængst krakeleret og forsvundet. Jeg står overfor ham – nøgen og skrøbelig. Blottet, udsat. Før kunne jeg føle mig overlegen. Masken var på. Men nærheden, timerne sammen, snakkene til langt ud på natten – og…
Read more
Jeg har kun kendt ham kort tid. Ikke desto mindre har han lige gjort noget, ingen anden har gjort før ham. Noget, der binder os sammen bedre end vielsesring – og det er ligefør det binder os sammen mere end børnene. Han har sendt alle vores vigtigste økonomiske papirer til sin bankrådgiver med henblik på…
Read more
Jeg får stillet mig selv et spørgsmål igen og igen for tiden. Hvad er det egentligt, jeg vil? Hvad er det min tid her på jorden skal bruges til? Hvis man ikke har italesat forventninger, er der ingen forventninger at skuffe. Omvendt – uden mål, er man den hovedløse høne, der på må og få…
Read more
“Nåååå….” siger jeg lettere nedladende og drillende til ham og aer ham over issen. Kysser hans mund. “Din stakkel” driller jeg “Du KAN bare ikke vinde – hva!” Han tager begge mine hænder i sine, ser mig langt ind i sjælen – og siger uden tøven: “Nej skat – jeg er ikke en stakkel .. jeg…
Read more
Som mange af jer sikkert husker fra et tidligere “ægte Pernille” indlæg, så er det sådan, at der har hængt en cykellås fast rundt om mit stuebord Kong Arthur af det … øhhh… OVALE STUEBORD er nu fundet!!!! Markus og Lukas tog deres far med, da de legede med Jonathan. Markus på 10 opdagede låsen…
Read more
Siden jeg lærte Morten at kende, har vi talt om, at det kunne være sjovt at udnytte hinandens ressourcer til et fælles projekt. En fælles retning. Men ikke på vilkår om den “fælles” retning har ville dukke op. De ideer vi har fået, har været mange – men er blevet blæst omkuld lynhurtigt efterhånden som…
Read more
Kæresten og jeg fantaserer.. “Hvad nu hvis der skulle dukke et ekstra barn op”. Fantasien holder kun sådan en mandag aften, hvor lillemanden er hos sin far, bøllefrø og bøllespiren sover trygt hos deres mor – og min datter tripper i takt til musikken, der strømmer ud af højttalerne. “Altså – jeg har jo opkaldt…
Read more
Hans hvisker ord i mit øre i de allertidligste morgentimer – hans krop omslutter min og hans hænder holder fast i mine. “Jeg er taknemmelig for hver eneste dag, du vil have mig” siger han. Jeg lukker øjnene og mærker hjertes slag. En to. Tænk, at een ønsker mig så meget, at det at vågne…
Read more
Det er nu engang sjovere at svømme baner med ham svømmende foran.. Og når vi mødes på banen – mærke en hånd, der lige skal ae min skulder – eller røre mit lår. På en eller anden måde kommer man hurtigere gennem banen for lige at svømme forbi ham een gang til.
Read more