Kunsten selv at kunne tage støvler på

"Se det" sagde Jonathan imorges, da han kom ind i soveværelset – ført stribet blå pyjamas med et par matchende brune par støver på de bare fødder. "Se det" Støvlerne var sågar blevet lukket! Jonathan er blevet en sand lille kunstner til at kunne en masse selv. Tage jakke på – støvler, hælde op og hælde…

Read more

Endelig en go afsked

Så lykkedes det. I dag gik jeg med Jonathan ind på stuen. Jeg havde overtøj på, så jeg kunne forsvinde forholdvist hurtigt. Jonathan faldt for kuglebanen. Igen og igen kom kuglen på banen – og alle muligheder blev udforsket. Og jeg holdte mig fint i baggrunden.. Imens kom en af pædagogmedhjælperne tætterer og tætterer på….

Read more

Mors uro

Endelig fik jeg min gamle uro på – en gammel hæklet uro med dyr, der også har hængt over min vugge, hænger nu over Jonathans puslebord. Og det er faktisk blevet en størrer succes, end jeg lige havde forventet. Jonathan kan nu officielt sige som en ugle og en løve – hvilket næsten fordobler hans…

Read more

En fridag

Jeg synes dette indkøringshalløj tager en hel del længere, end jeg havde forventet. Jeg havde en lille snak med pædagogmedhjælperen i går om, at når Jonathan græder, når jeg går, er det hans måde at sige, at det IKKE er okay. Og den er jeg jo helt med på. Man har jo ikke sin mor hos…

Read more

Morgenmad

Min lille mand på bare 1 år og 9 måneder sidder på sin plads med sin hagesmæk på og spiser morgenmad. Mundfuld for mundfuld bliver forsigtigt guidet op til munden. Nogen gange fisker han lidt efter en corn-flakes – nogen gange hælder han forsigtigt mælken ind i munden – mundfuld for mundfuld. Tilfredsheden er til…

Read more

Min didymos-slynge

De gloede godt nok lidt – vuggestuens personale – , da jeg begyndte at pakke mig ind i mine 5 meter didymosslynge. Personligt elsker jeg den. Det er jo bare 5 meter stof, som jeg vinkler rundt om mig selv – og herefter placerer Jonathan i. Herefter kan jeg gå og lave hvad der passer…

Read more

Jonathan bruger sut?

Afskeden i dag var bestemt ikke rar. Jonathan kørte i sin lille røde bil, da det gik op for ham, at jeg havde tænkt mig at gå. Grædende kastede han sig i armene på mig. Hulkende fulgte han mig ud til døren – og han så storvrælende på Mettes arm, som jeg går derfra. Det…

Read more

Nu er tiden min..

.. men efter så lang tid at skulle forberede alt efter, hvad der passer Jonathan bedst – så kan jeg slet ikke finde ud af at bruge den!   Den ene dag efter den anden er gået med at jeg får sat mig ned – og bliver siddende. Det var ligesom ikke meningen – så…

Read more

Hverdagen truer…

Jonathan er lige afleveret i vuggestuen. En pædagogmedhjælper - hans primærperson – var der ikke idag – men jeg tror faktisk Jonathan HAR luret grundideen i den vuggestue der - for han fremsatte en trutmund af dimensioner, da jeg havde fået tøjet på  – og der var ikke en tåre eller noget, da jeg gik – selvom øjnene…

Read more