Kategori: Børn

Jeg kan faktisk allerede mærke en helt ny følelse. Som jeg sad der nede i motionscenteret og trænede på min motionscykel. Pludselig gik det op for mig, at tiden var min egen. En følelse, jeg ikke rigtig har haft siden Jonathan blev født. Men tiden VAR vitterligt min egen – og jeg kunne uden nogen…

Jonathan græd idag, da jeg gik.. og det krævede ALT i mig, for at blive ved med at gå – ikke gå tilbage.. Ikke kramme ham – og fortælle ham, at hans mor aldrig forlader ham. Men jeg gjorde det. Og det var en underlig ambivalent følelse. For på den ene side græder mit hjerte…

Jeg sidder her helt alene. UNDERLIGT fornemmelse. Vi var i vuggestuen i 40 minutter, da pædagogmedhjælperen sagde: "Du ville gerne prøve at gå idag - ikk?" Og jeg svarede "jo… 1½ time" – hvortil hun sagde … "Okay… Jamen…Det er okay, hvis du går nu. Og vi har jo dit nummer – så du kan bare blive væk…

Når man kun er 20 måneder gammel – og eens sprog ikke er så fremmeligt endnu – og ens tanker måske heller ikke helt er til at sætte ord på – så er det da godt, at man kan måle succesrater andre steder. Der er slet ingen tvivl om, at vuggestuen er et hit for…

Jonathan blev efterladt alene idag – i næsten 1 time. Jeg sagde "farvel – mor går nu" og så gik jeg ellers, som aftalt med personalet ud i køkkenet. Der opdagede jeg, at vuggestuen med 10 børn har ansat en madmor på 20 timer – og hun assisteres af en kvinde i arbejdsprøvning, der kommer…

Vi har været i vuggestuen idag. 2 timer blev det til – så skulle alle de andre børn sove – og så var Jonathan altså for larmende til, at jeg ville lade ham være der. Jonathan NØD det. Den første ½ time brugte han på at tø op – det kunne man passende gøre indei den…

Imorgen starter en ny æra i Jonathan og mit liv. Det er med sørgmodighed – og med glæde, at denne transaktion sker. Det er underligt at vide, at Jonathan nu skal ud blandt andre børn – starte i vuggestue.. At han ikke skal være med mig hele tiden. Efter næsten to år, er det jo…