Jonathan og hans kammerat spiller Lego starwars og leger rollespil samtidigt. “Jeg er sådan en, der gør at de elsker hinanden” siger Jonathan .. og leder lidt efter ordet.. “En præst … jeg er en præst”. Tænk – i så fald tror jeg, jeg vil læse teologi 🙂
Read moreEfterårsferie – og samlebåndsarbejde på ægte Sisyfosmanér
Jeg har taget mig nogle fridage, for at kunne være sammen med Jonathan i hans aller første efterårsferie. Og første stop var Nationalmuseet i Brede. Jeg havde læst mig til, at der var en udstilling om Industrialiseringen og at der var et samlebånd, så man kunne prøve kræfter med datidens arbejdspladser. Vi ankom med kusinen,…
Read moreJeg elsker dig her fra og til …
Jonathan er i fritidsklubben. Han smiler lykkeligt, da jeg henter ham og kaster sig i mine arme. “Jeg elsker dig, mor” siger han. “Jeg elsker dig mere” svarer jeg. “Nej – for jeg elsker dig helt op til månen” forklarer min lille skoledreng. “Jeg elsker dig hele vejen til månen og tilbage igen” siger jeg og krammer ham…
Read moreDe første skrevne ord
Skolen har gjort noget ved min søn. Inden han startede, var der ingen interesse i bogstaver. Faktisk var interessen så lille, at jeg var lidt skeptisk. Det eneste, han kunne stave til, da han startede skolen, var sit navn. Ingen “Til mor”, ingen “Far” eller lign. Og det kunne min datter da, da hun kom…
Read moreVaskemaskiner i Grækenland
Jeg står med hovedet begravet i kjoler, bukser og t-shirts, som jeg elegant folder og presser ned i kufferten, da Jonathan tydeligvis undre sig. “Moar – har de ingen vaskemaskiner i Grækenland?” “Jo da – naturligvis.” svarer jeg. “Hvorfor skal vi så have så meget tøj med?” Der røg så lige en t-shirt eller to…
Read moreHvor mange hedder …
Jonathan og jeg hyggesnakker. “Måske hedder en i skolen A. ligesom min storesøster” siger han “Måske” svarer jeg. “Men der er ikke så mange børn, der hedder sådan. Der er kun 20 i hele Danmark”, forklarer jeg. Jonathan tænker sig lidt om, før han spørger mig “Ved du egentligt hvor mange, der hedder mor?”
Read moreBlomster til pigerne
“Mormor.. mormor” kom Jonathan stormende ind fra legepladsen “Har du ikke en blomst, jeg kan give væk?” Mormor blev lidt underlig. Nej – hun havde ikke lige en blomst.. men hvad skulle Jonathan da også bruge den til. “Det er til pigerne” forklarede Jonathan. Mormor forstod stadig ikke helt. Det viste sig, at der…
Read morePå togtur
Jonathan og jeg trængte til en “mor og søn” dag og jeg havde endelig muligheden for at tage den. Så igår kom endelig dagen, hvor muligheden forelå. Og hvad gør en ressourcestærk mor med sin søn sådan en dag? Tja – jordens billigste – men også Jonathans absolutte farvoritting. Vi tog toget. Og jeg mener…
Read moreNår empatien tager over
Vi var på Bakken i søndags, hvor jeg reddede mig en gang salmonellaforgiftning af dimensioner. Mandag lignede jeg noget, der bare burde tapes fast til et toilet – med kærlig forståelse for, at lade mig dø i fred. Tirsdag var sådan set ikke bedre. Idag er jeg i live igen. Jonathan har været ikke mindre…
Read more“Mine støvler er for SMÅ mor”.
“Moar – jeg kan ikke PASSE den” argumenterede min søn. Men jeg undrede mig. Jeg kunne godt mærke, at han havde sine problemer med at få fødderne i støvlen.. men altså. Støvlen er 1½ måned gammel – og købt ihvertfald et nummer for store.. Så jeg forstod det virkelig ikke. Indtil jeg fik støvlen i…
Read more