Endelig fik jeg købt baby gym'en. Jeg har godt vidst at tiden var inde den sidste måned,- men eftersom jeg kan huske, at vi havde een fra sidst, har jeg været for nærig til at købe den. Men nu har vi altså være kælderen igennem – og der er ingen baby gym. Jonathan reagerede anderledes…
Read more97 dage – Rytmer – og ændrede rytmer
Jeg kender Jonathan nu.. For nu har jeg kendt ham så længe. Een af de ting, jeg kender ved ham, er at han hader sin barnevogn til alt andet end at sove i. Jeg ved også, at han sover fantastisk om morgene – da tager han gerne en lur på helt op til 3-4-5 timer…
Read more96 dage – Didymosafhængighed.
Det er gået stærkt. Fra jeg fik min didymosslynge og til at jeg ikke vil undvære den for noget i verden.. Og mest af alt.. til Jonathan ikke vil undvære den for noget i verden. Jeg vil gætte på, at han alt i alt sidder 1 time eller 2 i den hver dag. Og han…
Read more95 dage – Walkathon
Vi havde fået den – syntes vi – gode idee, at følge Ecco's opfordring til at gå en tur – og for hver gået kilometer, gav Ecco så 5 kr i støtte til et af os valgt projekt. Det var alle tiders måde at være sammen med vores store pige – hygge om hende –…
Read more94 dage – At se andre – Tak for sidst
Det var en udsøgt fornøjelse at møde Københavnerslænget på cafe Aroma i fredag. Jeg ved godt, at det er åndssvagt,- men jeg er fuld af beundring over livets mirakel. Der sad vi for nogle få måneder tilbage med hver vores megastore maver – og fantaserede over, hvordan livet ville se ud – alle som een…
Read more93 dage – Shyyy.. søde søde Jonathan…
Nogen gange er jeg viis på, at jeg er den eneste, der har sådan en skrigeballon som Jonathan. Forleden var datteren til ridning. På vejen derud blev alt enormt kaotisk. Hvorfor? Jo, først begynder Jonathan at græde. Jeg tager ham op af barnevognen og sætter ham i min sele… Det hjælper kun meget kort tid….
Read more92 dage – Jonathans første cirkustur
Det var egentligt med blandede følelser, at jeg pakkede barnevogen, og besluttede mig for, at Jonathan skulle med i cirkus. På den ene side trænger min datter så meget til at have en mor i hånden .. opleve noget med mor. Men på den anden side er lydene høje – klappene massive og lyset underligt…
Read more91 dage – En narcisistik forelskelse
Jonathan er forelsket – ingen tvivl om det. Og målet for hans ubetinget kærlighed, får langt flere smil og små grin, end os andre.. Forelskelsen er rettet mod spejlet i hans nye uro, der hænger over hans pusleplads. Når han først kommer ned og ligge,- og først får øje på sig selv, kommer der et…
Read more90 dage – Tilklistrede øjne
Jonathans venstre øje kom ikke helt op imorges. Jeg måtte ud og have noget kogt vand på en ren klud og vaske det gule pus, der sad i øjet ud. Stakkels lille dreng har fået sin første øjnbetændelse. Lige så stille – når øjet er lukket,- som oftes fordi min lille skat sover, kommer der…
Read more89 dage – At sove mellem to kamelpukler
Jonathan var vågen idag, da jeg ville følge vores datter i miniklub. Derfor kom han i vores nyerhveret didymos. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal måle tilfredsheden, men normalt,- hvis han er vågen i barnevognen, så bliver han utilfreds. Han gider ikke ligge der, hvis han ikke sover. Han brokker sig ikke, når han…
Read more