Julekalenderen er noget, jeg starter på i december året før!
Som sagt var det min mor, der startede. Hele året samlede hun ind. Og jeg har lært af hende. Hermed en række tips til indkøb af gaver til julekalender til børn.
De fleste almindelige indkøbsbutikker, som Rema1000, Fakta og Netto, har løbende små ting til børn og barnlige sjæle. Og her er det med at holde tungen lige i munden. For lige når tingene kommer frem, er de typisk forholdsvis dyre: 40 kr, 50 kr.
Men venter du to – tre uger, så er det pludselig en overskudsvare, som de skal af med, og så bliver prisen pludseligt sat væsentligt ned – 10-15 eller 20 kr. Det gælder altså om hele tiden at se efter restvarerne – for på den måde kan du finde rigtig gode ting til en jule-kalender, til forholdsvis små penge. (Forstå mig ret: 20*24 kr er stadig mange penge – men fordelt hen over hele året – så er det ikke helt så mærkbart)
De to vigtigste måneder er faktisk december og januar. For i december kommer alle kalendergaverne frem. Men når vu er nået til den 10. december, så skal butikken bare af med det sidste. Så skal du have nogle gode gaver til kalenderen næste år, så er omkring 10. – 31. december gode indkøbsdage.
Jeg har en skuffe, hvor jeg samler tingene efterhånden, som jeg finder dem.
Jeg går først og fremmest efter ting, som børnene selv kan være kreative med. I år har jeg fundet “lav-selv-viskelæder”, aktivitetsbøger og farveblyanter. Sidste år var der tilbud på HAMA-perler og perleplader.
Jeg havde fornøjelsen af at købe gaver til en pige, der skulle starte skole 8 måneder senere. I midten af august blev alle skolesagerne sat ned i pris – for her var de almindelige skolebørns forældrene færdige med at købe penalhus og remedier til deres børn. Og dermed kunne jeg få et penalhus mv. til en overkommelig pris.
For mig betyder det meget, at der ikke er alt for meget “MacDonald legetøj” over gaverne. “Brug og smid-væk” er bar en rigtig dårlig ide! Jeg vil hellere dele gaverne op, og så tilgengæld købe noget godt modellervoks – og så give det f.eks. 4 dage – hver sin farve, end jeg vil købe ting, jeg ved ungerne hurtigt bliver trætte af. Jeg er stor fan af LEGO i mine kalendere, men det er sjældent, jeg finder det til den rigtige pris, desværre.
Bøger og farvebøger er sikker hvert år. Bøger kan være både pixi-bøger, som man til tider kan få under 10 kr. Men også lidt størrer bøger. Rema1000 kørte
Da min søn var 8 måneder gammel, fik han sin første kalender. Og hvad giver man så sådan en lille prut? Min mor havde fundet en kæde af små dyr, der hang sammen med velcro – og når de var sat sammen dannede de en helt lille ring. Der var rigtig mange dyr – så han fik et dyr om dagen. Reelt var det et stykke legetøj til 100-200 kr – men ved at dele det op, gav det god mening at give i julekalendergave.