Sidder lige og måber…
Jodie Foster stod der på rollelisten. Filmen var 8 år gammel.. og der stod sci-fi ud for. Hmm. Lyder spændende. Så skal vi se en eller anden instruktørs ide om, hvad en mars mand er.
Jeg er LANGT bagud kan jeg mærke.
Contact handlede om denne unge forsker, der havde levet hele sit liv forholdsvis isoleret i en evig trang til at lede længere ude – og derfor havde dedikeret sit liv til at finde radiosignaler.. signaler i almindelighed .. fra andre planter. Den handlede om hvordan videnskabsmanden i hende nægtede at give plads til tro – til det ukendte – til det faktum, at der måske findes en sandhed, vi ikke kan se, ikke kan bevise.
Hun modtager et signal fra rummet – fra en stjerne adskillige lysår fra vores planet. Signalet indeholder en beskrivelse af en maskine, der vil kunne føre hende til en anden planet. Maskinen bygges – til billiarder af dollars af USA – og hun sendes afsted.
Hun tror – mærker – føler, at hun bliver sendt afsted gennem et ormehul og ender på en fremmed planet. Et sted, der er iscenesat for hende alene. Her møder hun en fremmed iform af sin afdøde far, der prøver at fortælle hende, at ensomhed alene bunder i at vi ikke tage fat i dem omkring os.
Hun kommer tilbage – og finder ud af, at jordens “personale” har filmet hele sekvensen og at hun kun har været væk i et brøkdel af et sekundt. Videnskabmænd er skeptiske overfor hendes fortællinger, for der er intet, der kan bakke hendes historie om. Videokameraet har filmet sne alene..
Og pludselig er et spørgsmål om tro – hvilket hun også selv må indrømme. Men tro er jo samtidigt noget, man ved i sig selv, er en sandhed!
For spørgsmålet var jo slet ikke kontakt nødvendigvis med andre planter – men kontakt.. i bred al almindelighed. Om at videnskab og tro måske alligevel hænger sammen. At det ikke modbeviser hinanden, men måske understøtter hinanden.
Det er underligt at se film – man VED er ren opspind – og efterfølgende sidde og føle, at man lige har fået en sandhed foræret. Men er det ikke det, der gør, at kultur, at fortællinger, er gode .. fordi de fortæller os noget – leder os videre i vores søgen efter en sandhed af en eller anden slags. Giver os et bud på en sandhed.
Det bliver ikke i min levetid – men mon ikke tro og videnskab en dag alligevel begynder at møde hinanden.. accepterer hinanden – måske ligefrem på grund af hinanden?