Usikkerheden er åndssvag. Mest fordi han bekræfter mig hvert eneste øjeblik, vi er samme – og de fleste af de øjeblikke, hvor vi ikke er det. Ikke desto mindre bliver jeg mere og mere usikker. I starten var det nemt. Måske ligefrem et skuespil. Kattens dans med musen. Forførelse og leg. Dengang var der intet… Continue reading Usikkerhed
Måned: december 2011
Modsætningerne jul
Jeg kan ikke beskrive, hvor lykkelig, jeg er. For hvor er der dog sket uendelig meget på det år, der gik. Og hvor ser tingene dog helt anderledes ud nu. For et år siden var min eksmand lige begyndt at bløde op. Han havde siddet i min sofa en enkelt gang med en kop kaffe… Continue reading Modsætningerne jul
Kærlighed og kildevand
Det fylder alt i mig. Det pæne og der, hvor man påtager sig roller, for at stå bedst muligt, er forlængst krakeleret og forsvundet. Jeg står overfor ham – nøgen og skrøbelig. Blottet, udsat. Før kunne jeg føle mig overlegen. Masken var på. Men nærheden, timerne sammen, snakkene til langt ud på natten – og… Continue reading Kærlighed og kildevand
Julefrokosten
Lige om nogle få timer går det løs. Nogen starter med grønlands kaffe – mens andre er travlt optaget af at sætte lydanlæg op. Øllerne er lige ankommet. Og alle har fanget ideen om “kun sølv, sort og hvid”. Selv hende, der i virkeligheden er syg – og som burde ligge under dynerne, er mødt… Continue reading Julefrokosten
På randen af s-togsvanvid
Der er stoppet til randen i s-toget og jeg nå kun lige ind af dørene, som de går i. Folk står i mellemgangene og drømmer om en siddeplads et sted i kupeerne. Alligevel mener en ung fyr, at han og hans cykel da skal stå der lige i mellem gangen, der bestemt ikke er ment til det. Jeg må sno mig, for at komme uden uden at få smurt indholdet af cykeldækket af på mine bukser.
Og den ældre mand mener da bestemt, at netop hans kuffert skal står netop der, hvor et andet menneske ellers kunne hvile ud, mens toget tumler videre station til station.
Jeg er lige i det humør. Ser alle irritationerne omkring mig. Den manglende høflighed. De manglende smil.
Jeg kan mærke irritationen og frustrationen boble. Og samtidigt med, at jeg relatere det til samtlige af mine omgivelser, så kan jeg mærke indeni, at det handler om min stress. Om mit behov for at komme hjem, før knægten kommer før mig. At min dag lige nu.
Jeg forsøger at trække vejret tungt et par gange. Jeg ved, meditationsmusik lige nu ikke ville være af vejen- men samtidigt orker min stress næste ikke al den afslapning. Efterhånden som luften rammer mellemgulvet – og ilten blandet sig med mit ellers kogende blod, virker det pludselig som om hele verden alligevel slet ikke er så ubetænksomme og urimelige alligevel.
En passager rejser sig og takker for, at de andre passagerer gør plads, så hun kan komme ud. En lille dreng med mørke øjne smiler, så smilehullerne punkterer hele hans lille buttede hoved. Og jeg sikrer mig et smil fra ham fra vinduespladsen, der ellers ser ud til at være travlt optaget af at lytte til musik.
Jeg skal hjem til verdens dejligste dreng. Dagen er go.
Viisdomsord – eller mangel på samme
Vi præsenteres i højere og højere grad for det skrevne ord, som noget vi skal tage stilling til. Overalt mødes vi af små kommentarer, opdateringer, blogindlæg om hint og andet. Der er forbløffende mange, der ikke staver så godt, som man måtte formode, de burde evne. Jeg overraskes igen og igen over, hvor mange, der… Continue reading Viisdomsord – eller mangel på samme
Ankerstjerne
Jeg luner mig i historierne. I ordene, der vælter ud af højttalerne, melodiøst, kærligt, helt nede på jorden. Fortællende, drømmene. Arbejderdrengen fra byen, hvor alle drømme døde. Hvor de får børn, før de selv holder op med at være det. Hvor forhold er med en pige, der allerede har et barn og hvor afsked… Continue reading Ankerstjerne
Traditionen tro.
Traditionen tro mødtes jeg med min veninde idag. For at julehandle. Traditionen tro, så vi listerne igennem hen over en gang brunch – og traditionen tro, fik vi skvadret mere om livet i hver sin ende, end om jul, nisser og gaver. Som det sømmer sig hvert år, går det op for mig, hvor meget… Continue reading Traditionen tro.
Tomatsuppe og fremtidsdrømme
“Så drømmen er stadig at lede et opholdssted?” Min datter går på efterskolen. Det er sjældent hun er hjemme -og når hun endelig er hjemme, er det sjældent, at det bare er “hende og mig”. Men lige idag, er hun fanget i fælden. Lige idag er det mor og datter – og julepynten, der har… Continue reading Tomatsuppe og fremtidsdrømme
SMSe med de vigtige
Det er kun et år siden, jeg måtte love min søn, at han ikke behøvede at lære at læse – for DET gad han ikke.Vi lavede en aftale. Han behøvede ALDRIG lære at læse – men vi SKULLE kigge på en side om dagen, for det sagde læreren i skolen. Den ene side virkede efterhånden – for… Continue reading SMSe med de vigtige